Ny lektor på Institut for Datalogi
Kasper forsker inden for feltet algoritmik og datastrukturer, med særlig fokus på at forstå begrænsningerne for hvor effektivt beregningsproblemer kan løses. Eksempelvis beviste Kasper i 2017, sammen med Jelani Nelson fra Harvard University, at en hjørnestensteknik inden for datakomprimering umuligt kan gøres mere effektiv. Teknikken har været kendt siden 1984 og deres resultat opnåede stor international omtale, også iblandt matematikere.
Grundet forskningsophold ved UC Berkeley i USA afholdes tiltrædelsesforelæsning til foråret 2019.
--- FAKTA OM KASPER GREEN LARSEN ---
Kasper Green Larsen har begået en række fundamentale og internationalt anerkendte bidrag publiceret i 40 artikler, heraf langt størstedelen ved de absolut højest rangerede konferencer inden for teoretisk datalogi.
I 2017 blev Kasper Green Larsen optaget i Det Unge Akademi ved Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Modtager af Hartmann Fondens Diplompris (2017). I 2016 modtog han bevillinger fra Villum Young Investigator Programmet (5 mio. kr.) og Aarhus Universitets Forskningsfond (1.6 mio. kr.) til at starte sin egen forskningsgruppe ved Aarhus Universitet. Modtager af Aarhus Universitets Ph.d. pris (2014), Videnskabsministerens EliteForsk rejsestipendie (2011), som blev brugt til et udlandsophold ved Princeton University, samt et Google Doctoral Fellowship (2010). Han har desuden modtaget flere priser for bedste forskningsartikel ved de højest rangerede internationale konferencer i teoretisk datalogi.
Kasper Green Larsen er 31 år gammel og bosat i Viborg med sin hustru og to børn på 6 og 8 år.
Nøgleord
Kontakter
Kasper Green Larsen, larsen@cs.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum