Ny leder ved Institut for Design og Kommunikation på SDU i Kolding
21.6.2019 15:29:23 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

SDU’s Institut for Design og Kommunikation i Kolding får ny leder, når lektor og forskningsleder Marianne Wolff Lundholt tiltræder som institutleder 1. august 2019.
Hun kommer fra en stilling som forskningsleder for Center for Narratologiske Studier på SDU Kolding og bringer relevante ledelseserfaringer som både forskningsleder og tidligere kommunikationsrådgiver hos Danfoss med ind i jobbet. Marianne Wolff Lundholt er 43 år, og hun afløser Per Krogh Hansen, der har fået job som institutleder for SDU’s Institut for Kulturvidenskaber.
Marianne Wolff Lundholt er uddannet cand. mag i engelsk og dansk og ph.d. fra Syddansk Universitet. I perioden fra 2005-2008 var hun adjunkt ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, og efter fem år som kommunikationsrådgiver i Danfoss vendte hun i 2013 tilbage som lektor ved Institut for Design og Kommunikation på SDU Kolding.
Bro mellem forskning og erhvervsliv
I sin forskning har hun fokuseret på ledelseskommunikation og narrativer i organisationer. Hun har fået positioneret Center for Narratologiske Studier i forskningsfeltet både nationalt og internationalt.
Som ny institutleder glæder Marianne Wolff Lundholt sig til at kunne trække på sine erfaringer fra både forskningen og det private erhvervsliv.
- Jeg glæder mig til at samarbejde med instituttets dygtige medarbejdere om at skabe plads til store ambitioner og sammen finde veje til at indfri dem, siger hun og uddyber:
- Jeg vil kombinere mine erfaringer fra min forskerkarriere med mine erfaringer fra det private erhvervsliv til at skabe et stærkt fundament for IDK og naturligvis også i forhold til at videreudvikle samarbejdet med erhvervslivet.
Hvilken slags leder får dine nye medarbejdere?
- Jeg er inddragende og meget optaget af at skabe gode forudsætninger for høj arbejdsglæde gennem stærke arbejdsfællesskaber. Samtidig er jeg stærkt dedikeret til mit arbejde og ikke bange for at træffe beslutninger.
Når Marianne Wolff Lundholt ikke har travlt med forskning og ledelse, tager hun aktivt del i lokalområdet sammen med sin mand og tre børn. Hun bor i Fredericia, er medlem af Business Fredericias bestyrelsesnetværk og er en aktiv forælder bl.a. i 6. juli Garden, hvor sønnen spiller marchtromme, og i gymnastikforeningen og rideklubben, hvor datteren er aktiv.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Institutleder Marianne Wolff Lundholt
Institut for Design og Kommunikation
T 65 50 13 39
M 20 55 05 41
malu@sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge31.10.2026 09:04:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Bedst for Os har i samarbejde kortlagt udviklingen i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt børn og unge gennem 16 år. Resultaterne viser betydelige geografiske forskelle, som nu kan undersøges i et nyt, offentligt tilgængeligt onlineværktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

