Haderslev Kommune

Ny leder af Virksomhedsservice på Jobcenter Haderslev

Del
Michael Langkilde er den nye leder af Virksomhedsservice på Jobcenter Haderslev. Han skal stå i spidsen for en ny strategi, der skal hjælpe flere borgere i job i Haderslev Kommune og dermed gøre flere selvforsørgende.

Et enigt ansættelsesudvalg står bag ansættelsen af Michael Langkilde, der tiltræder en nyoprettet stilling som afdelingsleder af Virksomhedsservice under Jobcenter Haderslev.

Han kommer fra en stilling som leder af Virksomhedsservice i Jobcenter Vejle, og har tidligere været ansat som fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Syddanmark.

Han har derfor et indgående kendskab til området, og de opgaver, der ligger herunder samt et stærkt fokus på at skabe resultater.

Michael Langkilde er både erhvervsfagligt og akademisk uddannet. Først som tømrer og sidst som cand. scient. pol. fra Syddansk Universitet.

Michael Langkilde tiltræder den 1. januar 2019.

Michael Langkilde er 47 år og er gift med Marna. Sammen har de tre børn i alderen 12-17 år og bor i Tommerup St. på Fyn.

Sin fritid bruger han på, at spille golf, være målmandstræner i fodbold for u/14 målmænd i den lokale klub samt renovere kælderen.

Kontakter

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Spildevandsledninger i Bevtoft undersøges for regnvand8.2.2024 09:29:52 CET | Pressemeddelelse

Lige nu er Provas i gang med at undersøge de offentlige spildevandsledninger i Bevtoft. Det sker med tv-inspektion, hvor man kigger efter utætte ledninger og dræn- og regnvandstilslutninger, der ikke er tilladte. Det sker, fordi Provas og Haderslev Kommune har konstateret ekstraordinært meget grund- og regnvand i de offentlige spildevandsledninger, som betyder, at der i perioder udledes spildevand fortyndet med regnvand via veje og grønne arealer videre ud i Gels Å.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye