VIA University College

Ny leder af kreative uddannelser

Del
Gitte Villemoes Larsen bliver ny Head of Design og business hos VIA University College.
Gitte Villemoes Larsen bliver ny Head of Design og business hos VIA University College.

Gitte Villemoes Larsen er udnævnt til Head of Design and Business på VIA University College. Hun bliver dermed ansvarlig for den daglige drift og udvikling af alle uddannelserne under VIA Design and business, der i branchen stadig også er kendt under navnet TEKO.

Uddannelserne til designteknolog, professionsbachelor i design og business, professionsbachelor i tekstildesign, håndværk og formidling samt erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker har hovedkvarter i Birk ved Herning, hvor der går cirka 1300 danske og internationale studerende. En del af uddannelserne udbydes også i Aarhus – nu på VIAs adresse i Ceresbyen, men fra 2024 i den nye kreative hub, som opføres i Sydhavnen.

Som Head of Design and Business bliver det Gitte Villemoes Larsens opgave at være spydspids for den udvikling, der lige nu sikrer at alle studerende fra VIA Design og business kommer ud i branchen med de nyeste kompetencer indenfor både teknologi og bæredygtighed og samtidig besidder et entreprenant mindset, der skal bidrage til virksomhedernes vækst og gode løsninger.

”Vores dimittender kommer ud i en international branche, der er præget af et højt udviklingstempo men som samtidig bærer et stort ansvar for at vi i fællesskab kan indfri FNs verdensmål inden 2030. Det er et klart mål for mig, at vores studerende – både når de er i praktik og når de kommer ud som færdiguddannede – har mod til at tænke nyt og stille de nødvendige spørgsmål, så vi får bevæget branchen i en mere bæredygtig retning,” siger hun.

Gitte Villemoes Larsen er selv uddannet markedsøkonom i international markedsføring tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Siden har hun bygget en uddannelse i Business Administration på fra South Bank University i London og derefter en MBA i Change Management fra Aarhus Universitet.

Gitte Villemoes Larsen skal køre et tæt parløb med uddannelsesdekan René Foli. Og at hun nu skal stå i spidsen for ikke kun business- men også designuddannelser ser hun som en udfordring, men også som en naturlig kobling:

”Jeg er ikke designer, det har jeg heldigvis en række meget dygtige kolleger der er, som jeg arbejder tæt sammen med hver dag. Men det er helt grundlæggende for os her i VIA, at design og business hænger uløseligt sammen. Uden business er der ingen design, og uden design er der ingen business. Vi uddanner til en branche, som eksporterer for mere end 30 mia. kroner om året, og det er deres succes, vi i kraft af vores uddannelser og forskning skal understøtte,” siger hun.

Gitte Villemoes Larsen har været ansat i VIA siden 2014, først som underviser og siden 2015 som uddannelsesleder. Tidligere har hun arbejdet som Project og Marketing Manager hos Jyske Bank og hos henholdsvis Vestas og NEG Micon som Marketing og Business Developer.

Nøgleord

Kontakter

Gitte Villemoes Larsen
Head of Design og business, VIA University College
T: 87 55 05 06
E: givl@via.dk


Vivian Andersen Voldgaard
Journalist, VIA University College
T: 87 55 14 36
E: viav@via.dk.

Billeder

Gitte Villemoes Larsen bliver ny Head of Design og business hos VIA University College.
Gitte Villemoes Larsen bliver ny Head of Design og business hos VIA University College.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye