Ny leder af Barnets Blå Hus i Vejle
Mange børn i Danmark vokser med alkohol- eller stofmisbrug tæt inde på livet og de svære følger deraf.
Det er de børn, som Bente Grauslund Kjeldsen gerne vil gøre en forskel for. Hun er blevet ansat som ny leder af Barnets Blå Hus i Vejle, der tilbyder specialiseret terapi, forældresparring og sociale aktiviteter til børn i alderen 0-13 år og deres familier.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og åbnede på Knud Højgaards Vej i Vejle i 2022 med støtte fra Ole Kirk's Fond. Det er gratis og anonymt for børnene og deres familier at få hjælp.
Bente Grauslund Kjeldsen er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har senere hen taget en master i offentlig ledelse. Hun har gennem sit arbejdsliv været ansat på forskellige sygehusafdelinger - lige fra psykiatri til operationsgangen - og har arbejdet med ledelse inden for det offentlige. Senest har hun været forstander på et plejehjem.
”Jeg glæder mig meget til samarbejdet med både det kommunale og private omkring Barnets Blå Hus. Der er mange børn, der lever et udfordrende og svært balanceret liv som følge af, at de har misbrug tæt inde på livet. Dem vil vi gerne gøre en positiv forskel for, og jeg glæder mig til at kunne være med til at give dem et håb og redskaber til at tackle det, der er deres vilkår", siger Bente Grauslund Kjeldsen.
I sin fritid er Bente Grauslund Kjeldsen blandt andet engageret i frivilligt arbejde for sårbare børn i Tanzania og har været aktiv i flere børneklubber i tilknytning til kirker.
Privat bor hun i Bredsten, er gift og har tre voksne sønner, som alle er flyttet hjemmefra.
Kontakter
Bente Grauslund KjeldsenLeder af Barnets Blå Hus i Vejle
Tlf:20 52 40 87bgk@blaakors.dkAnette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Gammelt tøj får nyt liv: Genbrugsbutik vil inspirere horsensianerne19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste par uger kan man opleve en helt særlig udstilling i Blå Kors Genbrugscenter i Horsens, hvor butikken i samarbejde med en designteknologstuderende sætter fokus på upcycling af tekstiler.
Gratis måltider til udsatte borgere i Aalborg4.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en tid med høje priser på blandt andet dagligvarer har hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark fået mulighed for at gøre en ekstra indsats for gæster på væresteder og varmestuer. På værestedet Den Sociale Café Hjerterummet i Aalborg giver hjælpen gratis og varme måltider.
Familienetværket Middelfart uddeler gratis mad til økonomisk trængte børnefamilier13.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Mange familier er alvorligt presset på økonomien. I Middelfart får 25 inflationsramte familier en hjælpende hånd gennem det lokale familienetværk, som drives af Teglgårdskirken i partnerskab med Blå Kors Danmark.
Kendt musiker holder koncert til fordel for Barnets Blå Hus Vesthimmerland12.2.2024 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Den 5. marts kommer Mathilde Falch til Aars og holder en kombination af koncert og foredrag om psykisk sårbarhed og om, hvordan det er at vokse op med en far, der har et alkoholmisbrug. Billetprisen går til Barnets Blå Hus, som hjælper børn og unge, der vokser op med lignende udfordringer.
Madfællesskab og gratis måltider til udsatte borgere i Herning8.2.2024 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
I en tid med høje priser på blandt andet dagligvarer har hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark fået mulighed for at gøre en ekstra indsats for gæster på væresteder og varmestuer. På varmestuen Blå Kors Varmestue i Herning giver hjælpen varieret kost og madfællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum