Dansk Blindesamfund

Ny landsformand i Dansk Blindesamfund

Del
Ask Abildgaard bliver ny landsformand i Dansk Blindesamfund efter Thorkild Olesen
Ask Abildgaard overtager posten som landsformand i Dansk Blindesamfund efter Thorkild Olesen. Foto: Henrik Frydkjær
Ask Abildgaard overtager posten som landsformand i Dansk Blindesamfund efter Thorkild Olesen. Foto: Henrik Frydkjær

Hovedbestyrelsen i Dansk Blindesamfund har valgt 41-årige Ask Abildgaard som ny landsformand. Siden 2016 har Ask Abildgaard været en del af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund og senest beklædt næstformandsposten.  

”Jeg er meget glad for den tillid, som baglandet har vist mig og jeg glæder mig til at bygge videre på de seneste års gode resultater for Dansk Blindesamfund. Jeg ser frem mig til at komme i gang og sikre bedre politiske rammevilkår og muligheder for mennesker med synshandicap”, siger Ask Abildgaard. 

Samlet synsområde

Den nye landsformand har en baggrund som kandidat i statskundskab og handicapstudier. Han har arbejdet tre år i det europæiske handicapforum i Bruxelles. Siddet i forretningsudvalget i Dansk Blindesamfunds Ungdom i fem år og arbejdet som projektleder i Dansk Blindesamfunds afdeling for internationalt udviklingsarbejde. Han blev valgt ind i Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg i 2016, blev næstformand i 2020 og er altså nu nyvalgt landsformand. Alle de erfaringer glæder han sig til at bringe videre i arbejdet med at sætte blinde og svagsynede højt på den politiske dagsorden.

”Dansk Blindesamfund skal være stemmen over for det politiske system. Vi skal samle synsområdet og tale sagen. Vi skal fortælle, hvad der er det vigtigste for os som blinde og svagsynede, og så skal vi også fortælle, hvad der giver de bedste arbejdsbetingelser for de fagfolk, der arbejder på området, så vi får mest muligt ud af indsatsen for mennesker med synshandicap”, siger Ask Abildgaard, der også vil sætte større fokus på livet med synhandicap gennem sine egne erfaringer som synshandicappet.

Egne erfaringer i spil

Ask Abildgaard er født med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, og han mistede gradvist synet i sine sene teenageår. Han kender dermed de udfordringer, som livet med synshandicap giver.

”Det er for tilfældigt, hvilken hjælp og støtte man får i dag, om man overhovedet får et tilbud om rehabilitering, når man mister synet. Det er en opgave for Dansk Blindesamfund at kæmpe politisk for bedre vilkår for blinde og svagsynede. Dansk Blindesamfund skal være noget for alle med synshandicap – både den politiske stemme, der sikrer indflydelse og ordentlige vilkår og foreningen, hvor man møder ligestillede og får hjælp og støtte til livet med synshandicap”, siger Ask Abildgaard.

Foreningens nye drivkræfter

Foruden en ny landsformand kan Dansk Blindesamfund også byde velkommen til den nye næstformand, Diana Stentoft, der er 46 år og født med et synshandicap, der betyder, at hun i dag er stærkt svagsynet. Diana Stentoft har indtil 2020 haft beskæftigelse som lektor og centerleder på Aalborg Universitet, hvor hun har en Ph.d. i uddannelsesforskning.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med Ask og det øvrige forretningsudvalg. Vi har stærke visioner om et samlet synsområde og en stærk interessepolitisk varetagelse. Vi har en kurve at knække hvad angår uddannelse og beskæftigelse for mennesker med synshandicap, som jeg er stærkt optaget af”, siger Diana Stentoft, der sammen med de øvrige medlemmer af forretningsudvalget, Jannie Hammershøi og Jesper Holten, glæder sig til forbedre de samfundsmæssige rammer for blinde og svagsynede.

Ask Abildgaard overtager landsformandsposten den 1. april efter Thorkild Olesen, som har stået i spidsen for Dansk Blindesamfund fra 2009 til 2021. Efter sin mangeårige dedikation til blinde og svagsynede har Thorkild Olesen valgt at lægge formandsposten på hylden for at tilegne al sin tid til den fælles handicapsag i Danske Handicaporganisationer, hvor han fortsætter som formand.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ask Abildgaard overtager posten som landsformand i Dansk Blindesamfund efter Thorkild Olesen. Foto: Henrik Frydkjær
Ask Abildgaard overtager posten som landsformand i Dansk Blindesamfund efter Thorkild Olesen. Foto: Henrik Frydkjær
Download
Foto: Henrik Frydkjær
Foto: Henrik Frydkjær
Download
Foto: Henrik Frydkjær
Foto: Henrik Frydkjær
Download

Information om Dansk Blindesamfund

Dansk Blindesamfund
Dansk Blindesamfund
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

38 14 88 44https://blind.dk/

Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Hver dag kæmper vi for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre. At flere får en uddannelse. At flere kommer i beskæftigelse. At færre er ensomme. At flere lever et aktivt og selvstændigt liv. At flere er sunde og dyrker motion. Vi tilbyder rehabilitering, rådgivning, kurser, netværk og støtte, når synet svigter. Vi kæmper for bedre politiske rammer og rettigheder for mennesker med synshandicap i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye