Ny landsdækkende undersøgelse: Kræftpatienter efterlyser bedre hjælp til opfølgning og senfølger

3153 kræftpatienter vurderer i Kræftens Bekæmpelses store Barometerundersøgelse deres kontakt med sygehusvæsenet, almen praksis og kommuner efter behandling for kræft. I undersøgelsen, er det især opfølgningsforløbet efter endt behandling, der er i fokus.

Og her taler tallene deres tydelige sprog:

Kræftpatienter efterlyser bedre hjælp til opfølgning og senfølger

Knap 60 pct. af kræftpatienter oplever senfølger to og et halvt år efter diagnosen. Af dem har over halvdelen ikke oplevet tilstrækkelig hjælp til hverken psykiske eller fysiske senfølger.

Det er en udvikling, der bekymrer Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Siden 2015 er der nemlig sket en større omorganisering i sundhedsvæsenet med en bevægelse væk fra de standardiserede kontrolforløb og over til de mere individuelt tilpassede opfølgningsprogrammer med større fokus på patientinvolvering og uddannelse i egenomsorg:

- Det er bekymrende, at så mange kræftpatienter ikke får hjælp til opfølgning og senfølger – og at mange føler sig for alene med ansvaret. Det hænger dårligt sammen med, at de nuværende opfølgningsprogrammer i højere grad er baseret på, at patienterne selv skal kunne reagere på symptomer på tilbagefald og senfølger. siger Pernille Slebsager.

3 ud af 4 kræftpatienter oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at vurdere, hvilke symptomer, der kan være tegn på tilbagefald. Og det er kun omkring hver tredje af kræftpatienterne der oplever, at de har haft en samtale om deres behov for opfølgning.

Fald i tilfredsheden

Ud over manglen på hjælp, viser tallene også, at der er sket et mindre fald i andelen af kræftpatienter, der har været særdeles tilfredse med deres opfølgningsforløb. I 2013 blev de såkaldte kontrolforløb vurderet som særdeles gode af 60 pct. - og i dag er tallet 50 pct.

Det samme gør sig gældende i forhold til trygheden. Her viser tallene, at andelen af patienter er i høj grad føler sig trygge er faldet fra 71 pct. i 2013 til 67 pct. i 2019.

- Der er behov for handling på baggrund af denne undersøgelse. Vi ønsker ikke de tidligere standardiserede kontrolforløb tilbage, for vi ved, at de ikke øger overlevelsen, og at de giver patienterne falsk tryghed. Men vi må konstatere, at de høje ambitioner med de nye opfølgningsprogrammer endnu ikke ses afspejlet i patienternes oplevelser, fastslår Pernille Slebsager.

Fokus på bedre implementering

I de kommende år bør det have høj politisk prioritet at sikre bedre implementering af opfølgningsprogrammerne. Det betyder blandt andet, at kommunikationen mellem sundhedspersonalet og kræftpatienterne skal forbedres. Der bør også forskes endnu mere i senfølger, og især bør der etableres konkrete tilbud til kræftpatienter med senfølger som patienterne kan henvises til.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i Senfølger via Knæk Cancer-midler. Læs mere på Bedre Viden om Senfølger.