Ny kultur- og fritidspolitik vedtaget i København

Flere skal finde vej til foreningsfællesskaberne gennem fokus på kultur- og fritid i byudviklingen samt smartere udnyttelse af eksisterende faciliteter. Det er en del af det billede, Københavns nye kultur- og fritidspolitik tegner for de kommende år.

Politikken er enstemmigt vedtaget af det Kultur- og Fritidsudvalg, der satte sig i udvalgsstolene 1. januar sidste år.

Udvalget, med kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) i spidsen, har lagt vægt på en politik, der stiller skarpt på de forskellige målgrupper og efterlader rum for de mange aktører, der er med til at skabe et aktivt kultur- og fritidsliv i København:

”Vi vil gerne give kultur- og fritidslivet de bedst mulige betingelser, og det tror vi, vi gør med en politik, der understøtter og giver plads til det fælles arbejde mellem aktører, forvaltningen og politikere. Udvalgets ambition med politikken er at skabe en tydelig arbejdsramme, der sikrer en rød tråd, og som holder fokus på både mursten og mennesker i udviklingsarbejdet,” lyder det fra kultur- og fritidsborgmesteren på vegne af udvalget.

Kultur- og fritidspolitikken gælder for perioden 2023-2026.

Kultur- og fritidspolitikken helt kort

Den netop vedtagne kultur- og fritidspolitik er delt op i seks temaer, der beskriver udvalgets ambitioner på kultur- og fritidsområdet:

• For fællesskabet: Understøttelse af fællesskaber gennem oplevelser og tilbud til de mange, der kan og vil.
• For de oversete: Sikring af, at aktiviteter og tilbud når ud til dem, som ikke selv opsøger dem.
• For talenterne: Skabelse af muligheder for byens talenter og en scene, hvorfra de kan inspirere andre.
• For byen: Kultur og byliv skal være den lim, der gør en samling bygninger til en levende bydel.
• For hovedstaden: København skal give næring til nicherne, nørderne og nationens stoltheder.
• For organisationen: Indsatsen kræver en moderne og digital forvaltning, der samarbejder med byens idræts- og kulturliv.