Ny kortlægning: Danmarks bedste naturområder er fattige på blomster

Du har gode chancer for at støde ind i et dødt træ, få våde fødder og se mosklædte gamle træer i Danmarks bedste naturområder. Omvendt skal du lede længere efter blomsterrige områder, hvilket er dårligt nyt for sommerfugle, vilde bier og andre nektarsøgende insekter.

Det viser en kortlægning, som ”Projekt Biodiversitet Nu” står bag, og som bygger på observationer registreret gennem appen NaturTjek i perioden 2015 til 2020. Her har frivillige borgere registreret 440.000 observationer af 12 forskellige typer af levesteder rundtom i hele Danmark.

De mange observationer er efterfølgende blevet analyseret af forskere fra Aarhus Universitet (DCE), der har visualiseret resultaterne i såkaldte rosediagrammer, hvor man kan se, hvordan de 12 forskellige levesteder er fordelt på kommuner og arealtyper.

Analysen viser blandt andet, at der ses en negativ sammenhæng mellem danske naturområder med høj naturværdi og forekomsten af levestedet ”blomstrende buske” samt levestedet ”mange slags blomster”, der er et område med mindst tre forskellige slags blomster.

Danmarks bedste naturområder er med andre ord fattige på blomster sammenlignet med andre arealtyper, og det er bemærkelsesværdigt, lyder det fra Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet (DCE), der står bag levestedsanalysen.

– Vi ser generelt en positiv sammenhæng mellem hyppigheden af et levested og bioscoren fra biodiversitetsscoren, men for blomsterne er det lige omvendt. Det ser altså ud til, at der er knaphed på blomsterrige levesteder i naturområder med høj bioscore. Vi tror, det især skyldes, at de gamle løvskove, som har høj bioscore er fattige på blomster som følge af den forstlige drift, der fremmer skyggefulde skove. Blomsterfattig natur kan også skyldes tilgroning af lysåben natur eller for hård græsning om sommeren, siger han.

Mangel på døde træer
Foruden manglen på blomster i naturområder og skove, viser analysen, at der i og omkring vores byer er meget få døde og gamle træer. Samme tendens gør sig gældende i landbrugslandet.

Danmarks Naturfredningsforening, som har stået for at projektlede registreringsindsatsen, finder resultaterne bekymrende. Foreningenen ser dog en mulighed for, at analysens bekræftelse af sammenhængen mellem god natur og mange slags levesteder kan inspirere specielt kommunerne til at tage hånd om levestedsudfordringerne:

– Det er klart nedslående at se kommune efter kommune mangle helt elementære levesteder, som naturligt ville være i landskabet. Heri ligger en væsentlig del af forklaringen bag biodiversitetskrisen i Danmark. Men løsningen er enkel og ligetil. Kommunerne kan hjælpe biodiversiteten ved at lade gamle og døde træer være. Og så skal vi i hele landet til at tænke i at genetablere mangfoldige levesteder fremfor enkeltstående træer eller buske. Det vil gavne både de almindelige og rødlistede arter, siger Simon Leed Krøs, seniorprojektleder i Danmarks Naturfredningsforening,

Forskerne peger desuden på vigtigheden af at skabe plads til mere vild natur med naturlige dynamiske processor, herunder mere lysåben skov med plads til blomster og naturlig hydrologi i form af vandhuller og sump.

FAKTA: Kommunernes Levesteder

440.000 observationer af 12 udvalgte levesteder med appen NaturTjek mellem 2015 og 2020 danner basis for Kommunernes Levesteder. Levestederne, som f.eks. sump, døde træer, blomstrende buske eller møg, er registreret af frivillige i 10 meter cirkler på tværs af landet, hvorefter de er behandlet af forskere fra Aarhus Universitet (DCE). Alle levestedsroser samt forskningsrapporten bag leverancen findes på www.biodiversitet.nu/levesteder.

FAKTA: De tolv levesteder

1. Stort træ
2. Veterantræ
3. Dødt træ
4. Blomstrende buske eller klatreplanter
5. Mange slags blomster
6. Område med små planter
7. Område med laver
8. Varmt og tørt sted
9. Sump
10. Vand
11. Møg
12. Store sten, tuer og knolde

FAKTA: Projekt Biodiversitet Nu

• Projekt Biodiversitet Nu er ét af Danmarks hidtil største citizen science (borgerinddragelses) projekter.
• Projektet har i årene 2015 til 2020 undersøgt biodiversitetens tilstand og udvikling i Danmark.
• Med app’en NaturTjek har mere end 27.000 danskere aktivt deltaget i projektet og i alt registreret over 1,1 millioner observationer af 30 arter og 12 levesteder, som forskere efterfølgende har bearbejdet.
• Projekt Biodiversitet Nu er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.
• Alle projektets leverancer kan ses på www.biodiversitet.nu.