Ny kortlægning afslører, hvad der bremser unge uden uddannelse

UDDANNELSE

De 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er ofte vokset op med en eller flere udfordringer.

13 ud af 14 i gruppen har enten haft helbredsmæssige problemer, dårlige karakterer i grundskolen, massive sociale udfordringer eller svag hjemmebaggrund i opvæksten. Hver femte er endda vokset op med både helbredsmæssige problemer og dårlige karakterer.

Blandt 25-årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, er det til sammenligning 9 ud af 14, der har oplevet mindst én af de nævnte udfordringer i opvæksten.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt, hvilke faktorer i unges opvækst der reducerer eller øger chancerne for at få en uddannelse. Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

”Alt for mange unge i Danmark får ikke en uddannelse. Det er et stort problem for deres videre færd i livet. Det er alfa og omega, at unge får en uddannelse. Ellers bliver de efterladt på perronen, mens arbejdsmarkedet buldrer af sted uden dem. Det risikerer at blive dyrt for de unge selv, men også samfundsøkonomisk,” siger chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl.

”Vi har kortlagt, hvilke barrierer der er de største for unge, der som 25-årig ikke har fået en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at nogle ting er vigtigere end andre. Det gælder eksempelvis det psykiske helbred, og hvordan ens skolegang har været. Det betyder noget at have haft en svag hjemmebaggrund, men andre forhold betyder faktisk mere,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Regeringen har nedsat en reformkommission, der blandt andet undersøger, hvordan unge med uforløst potentiale i højere grad kan blive en del af arbejdsmarkedet. Med denne analyse peger vi på noget af det, vi skal lykkes med som samfund for at løse udfordringerne for de mest udsatte unge. Vi skal sikre, at flere udsatte unge får en god skolegang, og at man får den hjælp, man skal have, uanset om man har diagnose eller kommer fra en udsat familie,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Dårligt mentalt helbred, ikke at have bestået afgangsprøverne, svag hjemmebaggrund og store sociale problemer er nogle af de forhold, der spænder ben for unges chancer for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig.

• De 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er kendetegnet ved, at de ofte er vokset op med flere udfordringer. Kun 1 ud af 14 har hverken helbredsmæssige problemer, dårlige karakterer fra grundskolen, massive sociale udfordringer eller svag hjemmebaggrund, mere end 1 ud af 2 har ikke fået mindst 2 i dansk og matematik, og 1 ud af 5 har helbredsproblemer.

• Analysen kortlægger, hvilke faktorer i unges opvækst der henholdsvis reducerer og øger chancerne for at få en ungdomsuddannelse. Et baggrundsforhold, der reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse, er en risikofaktor. Et baggrundsforhold, der øger chancerne, er en styrkefaktor.

• Resultaterne viser, at unge med mange risikofaktorer og uden styrkefaktorer kun har omkring 30 procent chance for at få en ungdomsuddannelse. I gennemsnit er chancerne for at få en uddannelse 82 procent.

Forskelle på 25-årige med og uden en uddannelse

Tabellen viser en række udvalgte karakteristika for unge henholdsvis med og uden en uddannelse. For eksempel har 64,7 procent af de 25-årige uden en uddannelse mindst én forælder, der heller ikke har en uddannelse. Til sammenligning har 34,8 procent af dem med en uddannelse mindst én ufaglært forælder.

-	Uden uddannelse	Med uddannelse
Ufaglært mor eller far	64,7 pct.	34,8 pct.
Dårlige karakterer	54,0 pct.	8,5 pct.
Lavindkomst	46,3 pct.	26,4 pct.
Enlig forælder eller almen bolig	44,0 pct.	25,9 pct.
Mor eller far uden for arbejdsstyrken	28,6 pct.	12,4 pct.
Helbredsproblemer	27,9 pct.	13,0 pct.
Massive sociale udfordringer	21,9 pct.	2,8 pct.
Både dårlige karakterer og helbredsproblemer	18,4 pct.	1,9 pct.
Hverken problemer med helbred, dårlige karakterer, massive sociale problemer eller svag hjemmebaggrund	7,5 pct.	35,8 pct.
Har enten haft problemer med helbred, dårlige karakterer, massive sociale problemer eller svag hjemmebaggrund	92,5 pct.	64,2 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Helbredsproblemer omfatter psykiatrisk behandling, besøg hos psykolog/psykiater eller mange besøg hos enten læge eller speciallæge. Dårlige karakterer omfatter enten ikke at have en karakter eller fået under 2 i enten dansk eller matematik. Massive sociale udfordringer omfatter personer, der har været anbragt eller har en børnesag. Svag baggrund omfatter at være opvokset i almen bolig, hos enlig forælder, i lavindkomstfamilie eller hvis forældrene er enten ufaglærte eller udenfor arbejdsstyrken.

Læs analysen her