Ny konkurs i ældreplejen er ekstra trist
1.9.2021 14:16:46 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Lokalpleje Danmark ApS er netop blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Herning. Det betyder, at borgere i Ikast-Brande Kommune, som har modtaget hjemmepleje fra virksomheden nu skal finde en anden leverandør og medarbejderne i virksomheden skal finde nyt arbejde.
Ikast-Brande Kommune overtog ansvaret for borgerne klokken 23.30 tirsdag aften og har iværksat deres nødberedskab.
”En konkurs i ældreplejen er altid trist – det skaber stor usikkerhed blandt borgere og medarbejdere. Denne konkurs er ekstra trist, fordi den rammer en virksomhed, som var den første til at implementere et helt nyt koncept i ældreplejen.”
”Det viser også risikoen ved at lægge innovationen på velfærdsområdet i det private i stedet for selv at tage ejerskab på nye idéer,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Lokalpleje Danmark ApS leverede hjemmepleje i Ikast-Brande efter tankerne i ’Buurtzorg-modellen’ som betyder små lokale teams, som skal sikre kendte ansigter hos borgerne og færre mellemled mellem modtageren af hjemmehjælpen og visitationen.
”Modellen rummer meget af det, vi skal satse på i fremtidens ældrepleje – kendte ansigter og ansvar og rum til faglighed hos medarbejderne. Derfor er jeg meget ked af at se virksomheden her gå konkurs,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
I en pressemeddelelse skriver virksomheden at der har været problemer med at få tilpasset kommunens måde at visitere og afregne på.
”Det tyder på, at problemet har været kommunen og de rammer, virksomheden har skullet levere under. Det er en klar fejl, hvis man som kommune holder fast i sin økonomiske systemer og forsøger at presse innovative måder at drive hjemmeplejen på ind i eksisterende skabeloner og visitationsmodeller.”
”Der er brug for en gentænkning af ældreområdet – både hvordan hjemmeplejen tilrettelægges, men også hvordan den styres. Den nuværende model har udtjent sin tid og vi har brug for en ny, der i højere grad baserer sig på borgernes behov og tillid og rum til faglighed til medarbejderne,” siger Torben Hollmann.
Konkursen i Lokalpleje ApS er ifølge konkursindex.dk den tredje konkurs i private plejefirmaer i 2021.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
FOAs medlemmer stemmer stort ja til de nye overenskomster23.4.2026 10:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 85 procent af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Samtidig sætter forbundets urafstemning ny rekord i stemmedeltagelse. FOAs forbundsformand, Mona Striib, er både glad og stolt over resultatet.
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
