Ekstra Bladet

Ny kommerciel direktør til Ekstra Bladet

Del
Claus Rothoff Brix bliver ny kommerciel direktør på Ekstra Bladet
Claus Rothoff Brix
Claus Rothoff Brix

Claus Rothoff Brix, 44, bliver Ekstra Bladets nye kommercielle direktør. Han afløser Jan Damgaard, der går på pension efter 18 år på posten og 38 år på Ekstra Bladet. Claus Rothoff Brix kommer fra jobbet som Nordic CEO for Nordisk Films medieforretninger, og har mange års erfaring fra mediebranchen bl.a. ti år hos TV2 Danmark, biografmediet samt magasinbranchen.

”Det er store sko, Claus Rothoff Brix skal udfylde som afløser for Jan Damgaard. Men jeg er sikker på, at vi har fundet den helt rigtige til at udfolde Ekstra Bladets store digitale ambitioner og samtidig sikre, at vi bevarer avisen som en sund og god forretning. Claus besidder den unikke kombination af innovativ vilje og evnen til at realisere ambitiøse kommercielle målsætninger, som er helt afgørende i et mediehus under voldsom transformation”, siger Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen.

Claus Rothoff Brix har siden 2010 været CEO for Dansk Reklame Film og fra 2015 CEO for hele Nordisk Films medieforretning i Norden. Han har fornyet Dansk Reklame Film, så det i dag er et data- og dokumentationsdrevet medie i fremgang, som udover biografannoncering også står bag den intelligente digitale platform, der afsætter al reklameplads i Københavns Lufthavn.

Claus Rothoff Brix ser frem til sit nye job:

”Ekstra Bladet er den digitale spydspids i det danske medielandskab, og efter min mening det mest interessante og innovative mediehus i Danmark. Nyhedsforbruget har aldrig været større og med Ekstra Bladets position som landets mest læste nyhedsmedie, er det kommercielle potentiale stort. At få muligheden for at være med til at fortsætte udviklingen af Ekstra Bladet og via dataudnyttelse og innovation bringe Ekstra Bladet videre ind i fremtidens mediebillede, er en udfordring, som jeg i den grad ser frem til.”

Claus er uddannet HD i afsætning fra CBS i 2003. Han tiltræder på Ekstra Bladet senest 1. december.

Kontakter

Yderligere oplysninger
Poul Madsen, Ansvarshavende chefredaktør, Ekstra Bladet, tlf. 23 30 13 13
Dorthe Bjerregaard-Knudsen, COO, JP/Politikens Hus, tlf. 27 28 37 68

Billeder

Claus Rothoff Brix
Claus Rothoff Brix
Download

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1785 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk

CV | Claus Rothoff Brix

__

Født

1. juni 1973

 

Stilling

2017              Kommerciel direktør, Ekstra Bladet

 

Tidligere ansættelser

2015-2017     Nordic CEO, Nordisk Film Media

2011-2015     CEO, Dansk Reklame Film

2006-2010     Salgschef, TV 2 Danmark

2004-2006     Team Manager, TV 2 Danmark

2000-2004     Key Account Manager, TV 2 Danmark

2000-2000     Sales Manager, Weis&Co.

1998-2000     Key Account Manager, Euroman Publication A/S

Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET14.8.2020 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja. Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data. - Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye