Ny klimaundersøgelse: Sådan minimerer danskerne aktivt deres klimaaftryk

Klimaet er i krise – temperaturerne stiger, og det samme gør vandstanden verden over. Klimaeksperter og forskere kalder på handling, og det lykkedes i allersidste sekund 200 af verdens lande at indgå en aftale ved klimatopmødet, COP26, i Glasgow i november. I aftalen fremgår det, at 2030-målene, der inkluderer et tilsagn om en reduktion af EU’s emissioner med 55% i forhold til 1990-niveauet, skal skærpes senest næste år, for at ambitionerne fra Paris-aftalen om reduktion af drivhusgasser holdes i live.
Mens verdens lande sætter globale mål, har energikoncernen NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige i samarbejde med Gallup undersøgt, hvordan danskernes aktivt i privat-regi søger at minimere deres eget klimaaftryk.
Flest deltagere i undersøgelsen - 36% - svarer, at de minimerer deres CO2-regnskab ved at reparere i stedet for at købe nyt. Næstflest af de adspurgte svarende til 34% svarer, at de mindsker deres klimaaftryk ved at købe dagligvarer, beklædning og øvrige forbrugsvarer, som er klimavenlige, mens 24% rejser mindre med fly.
“Klimakrisen kræver handling, og undersøgelsen viser, at danskerne tager ansvar for at gøre en forskel på den grønne agenda. Det er positivt og vigtigt, at danskerne er så bevidste om deres forbrug både i forhold til at reparere brugte ting i stedet for at købe nyt, men også ved at gå efter klimavenlige produkter og services. Det viser, at der i den danske befolkning er en bred forståelse for vigtigheden i at handle og at mange bække små godt kan gøre en stor å,” siger Henrik Sagild, der er direktør for Skade i Gjensidige.
Hos energikoncernen NRGi er man også glade for danskernes klimabevidsthed. Ifølge adm. direktør Jacob Vittrup skal både borgere og virksomheder bidrage til at komme i mål med den nationale målsætning om en 70% reduktion af vores hjemlige CO2 i 2030.
“Krisen løses ikke alene af regeringer eller virksomheder, som ønsker en grønnere verden. Omstillingen skal vi alle bidrage aktivt til, og derfor er det glædeligt at se, hvordan rigtig mange danskere gør en forskel ved at træffe klimavenlige valg i deres hverdag. I NRGi ønsker vi også at være en del af løsningen ved at gøre det nemt og attraktivt for forbrugere at træffe klimavenlige forbrugsvalg eksempelvis ved at vælge grøn strøm og overgå til eldreven transport. Vi understøtter elektrificeringen og omstillingen af vores energisystemer med ambitionen om at gå forrest på rejsen mod 2030,” siger Jacob Vittrup.
Længere nede på listen svarer 21% af deltagerne, at de primært bruger cykel som transportmiddel, mens hver femte deltager i undersøgelsen svarer, at de har valgt grøn, klimavenlig strøm i hjemmet for at minimere påvirkningen på klimaet.
Næsten hver femte dansker kaster sig ikke ind i klimakampen
Det er dog ikke alle danskere, der aktivt tager del i klimakampen i privat regi. Undersøgelsen viser nemlig også, at næsten hver femte dansker ikke aktivt gør noget for at minimere deres klimaaftryk.
Blandt dem, der ikke aktivt gør noget for at reducere klimaaftrykket begrunder 37% af deltagerne det med, at de ikke tror, at indsatsen gør en forskel, mens 17% svarer, at klimaaftrykket ikke er noget, de bekymrer sig om. 15% svarer, at de ikke forsøger at minimere klimaaftrykket, fordi de synes, det er uoverskueligt.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i september 2021 af Kantar Gallup for NRGI og Gjensidige Forsikring. De adspurgte i undersøgelsen består af 1.166 repræsentativt udvalgte danskere, der har svaret på spørgsmål om bl.a. forsikring, boligforbedringer og klimaforandringer.
|
Spørgsmål: Forsøger du aktivt at minimere dit klimaaftryk på en eller flere af følgende måder? |
|
|
Køber dagligvarer, beklædning og øvrige forbrugsvarer, som er klimavenlige |
34% |
|
Har valgt grøn, klimavenlig strøm til mit hjem |
20% |
|
Ejer/lejer en elbil |
4% |
|
Bor i en klimavenlig bolig |
10% |
|
Bruger primært offentlig transport |
13% |
|
Bruger primært cykel |
21% |
|
Vil hellere reparere ting end at købe nyt |
36% |
|
Rejser mindre med fly |
24% |
|
Minimerer klimaaftryk på anden måde (notér) |
11% |
|
Nej – gør ikke noget aktivt |
18% |
|
Ved ikke |
7% |
|
Spørgsmål: Hvorfor forsøger du ikke at minimere dit klimaaftryk? |
|
|
Det er ikke noget, jeg bekymrer mig om |
17% |
|
Jeg synes det er uoverskueligt |
15% |
|
Jeg tror ikke, at min indsats gør en forskel |
37% |
|
Jeg ved ikke, hvordan jeg bidrager aktivt |
9% |
|
Klimaforandringerne er efter min mening opspind |
9% |
|
Andet |
12% |
|
Ved ikke |
12% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Flere har overtræk lige nu: Denne cocktail gør ondt på pengepungen14.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Dyre julegaver og festlige højtider presser danskernes økonomi sidst på året i sådan en grad, at det fører til overtræk på kontoen. Det viser nye tal og en undersøgelse, som er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


