Siden 1990 har FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med 5-7 års mellemrum udsendt klimarapporter, og nu er den seneste udkommet; den sjette synteserapport. Som synteserapport opsummerer og sammenstiller den de tidligere delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler.

Sebastian Mernild, klimaprofessor, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på rapporten, svarer her på spørgsmål:

Spørgsmål: Hvilke pointer vil du fremhæve fra rapporten?

Svar: For det første, at den globale opvarmning vil fortsætte. Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040.

For det andet noterer jeg mig, at hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret. Det er fx ”meget sandsynligt”, at ekstrem varme bliver hyppigere. Det vurderes som ”højst sandsynligt”, at ekstrem nedbør bliver hyppigere.

For det tredje, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større i løbet af de sidste 10 år, og at opvarmningen foregår med en hidtil uset hastighed set over 2000 år. Den globale overfladetemperatur i 2021-2022 er blevet 1,1 grad højere end i 1850-1900. Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter.

For det fjerde, at der er tale om opvarmning af både atmosfæren, havene og landjorden.

Dette er blot eksempler på, hvordan vores klimasystem har ændret sig, og hvad vi forventeligt vil se i årtierne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.  

Spørgsmål: Står der noget i sjette synteserapport, som vi ikke vidste i forvejen?

Svar: Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Det tidspunkt bliver med den nye rapport rykket frem til starten af 2030’erne. Vi står altså i den situation, at vi i løbet af de næste 10 år må forvente en stigning på 1,5 grader, og dermed udfordres Paris-aftalen. Det er ret interessant. Med Paris-aftalen aftalte 196 lande at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Den grænse vil meget snart blive overskredet.

 

Spørgsmål: Hvad kan vi bruge rapporten til?

Svar: Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Denne rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

Spørgsmål: Hvordan tror du, klimaet har det om 50 år?

Svar: Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til.