Ny klimagevinst i dansk griseproduktion

Dansk landbrug har en ambitiøs, men klar vision: Senest i 2050 skal produktionen være klimaneutral. Det er noget, som kræver hårdt arbejde og en række forskellige indsatser.

Et af de steder, der kan sættes ind, er foderet.

Her får de danske griseproducenter nu et nyt våben i klimakampen: En ny beregner, hvor de griseproducenter, der blander deres foder selv hjemme på gården, kan beregne CO2-aftrykket fra det konkrete foder.

Griseproducenterne bruger allerede værktøjet, som kaldes ”Fodermiddeltabellen”, til at sammensætte det ernæringsmæssigt og økonomisk mest optimale foder, men nu kommer klimaaftrykket med som et ekstra parameter.

- Nu kan griseproducenterne se klimaaftrykket af de enkelte komponenter i foderet. Derfra kan de så justere på de enkelte komponenter, så de kan sammensætte et mere klimavenligt foder, uden at gå på kompromis med produktivitet og økonomi, siger Christian Fink Hansen, som er sektordirektør i SEGES Svineproduktion, der har udviklet værktøjet.

- Griseproducenterne har – lige som alle andre dele af landbruget – en stor opgave foran sig med at sænke klimaaftrykket. Derfor er det vigtigt med viden og værktøjer, der konkret kan motivere og hjælpe dem i mål. Jeg håber, at mange danske griseproducenter vil kunne bruge den nye klimadel i værktøjet i deres arbejde med at sammensætte foder, og jeg tror på, at det er noget, de vil tage til sig, siger Christian Fink Hansen.

Grønne proteiner er med

En af de vigtigste protein-kilder i foder til slagtegrise er soja. De seneste år har der været stort fokus på at udvikle danskproducerede alternativer til soja, blandt andet i form af græsprotein, hestebønner og rapskager. Disse såkaldte grønne proteiner, som kan dyrkes på dansk jord, er også med i den nye fodermiddeltabel.

- Soja er lige nu den mest udbredte proteinkilde, og vi indgik sidste år en brancheaftale om brug af ansvarlig verificeret eller certificeret soja. Men mange landmænd leder samtidig efter nye, alternative proteinkilder, og derfor bliver lokalt produceret protein ganske givet mere udbredt i danske grisefoderblandinger i fremtiden. Derfor er disse foder-typer også med i klimaberegneren, fortæller Christian Fink Hansen.

Fra ord til handling

Det opdaterede beregningsværktøj er endnu et skridt på vejen mod en mere bæredygtig dansk griseproduktion.

- Vi har i flere år arbejdet med at skabe øget bæredygtighed gennem avl. Det har løbende givet forbedringer i forhold til at producere grise, som vokser som ønsket, men med brug af mindre foder, siger Christian Fink Hansen.

Faktisk æder en gris i dag 180,6 kg. foder i perioden fra 30–100 kg, hvor den i 1990 skulle have 212 kg foder. Og med det opdaterede beregningsværktøj er det altså nu muligt at vælge foder med et lavere klimaaftryk. Når der både bruges mindre foder, vil klimabelastningen per gris selv sagt blive mindre.

Fakta

SEGES opdaterer løbende den såkaldte Fodermiddeltabel til danske griseproducenter. I tabellen indgår nu også klimaaftryk fra de forskellige fodermidler, så det bliver nemt for producenten at se de enkelte komponenters klimaaftryk. Data i klimaberegningen kommer fra GFLI-foderdatabasen (Global Feed LCA Institute) fra den europæiske sammenslutning af foderstofvirksomheder (ved navn FEFAC) med tillæg af et transport- og håndteringstillæg.

Foderstofbranchen i Danmark har i øvrigt samlet branchen med henblik på at sikre en ensartet håndtering af, hvordan klimaaftrykket fra foder opgøres – ønsket her er netop at anvende GFLI.

Grisefoder til danske grise består i dag hovedsageligt af byg, hvede og sojaprotein.