Ny kampagne: Vælg altid en registreret kosmetisk behandler og klinik
Styrelsen for Patientsikkerhed oplever i stigende grad, at et ’sort’ marked for kosmetiske behandlinger udvikler sig – blandt andetpå sociale medier, hvor personer, der ikke er autoriseret og ikke er registreret til at måtte udføre kosmetiske behandlinger, reklamerer for det. Det går ud over borgerne, der risikerer at få væsentlige permanente komplikationer. Derfor lancerer styrelsen nu kampagnen ”Fillers uden filter”, der skal gøre borgerne opmærksomme på altid at vælge en registreret behandler eller klinik, der har tilladelse til at udføre kosmetisk behandling.
”Mange ved ikke, at man i Danmark skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed for at lave kosmetiske behandlinger, og at det også gælder for mindre behandlinger som filler i læberne, hårfjerning med laser eller peeling med skrappe syrer. Der gives kun en sådan registret tilladelse, hvis behandlerne har de nødvendige faglige kvalifikationer. Vi vil gerne gøre borgerne opmærksomme på dette og opfordre til, at man altid tjekker, om ens behandler eller klinik er registreret hos os,” siger Henrik Kristensen, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Man kan tjekke, hvem der må udføre kosmetisk behandlinger ved at søge i autorisationsregisteret på styrelsens hjemmeside. Alle behandlere og klinikker, der må lave kosmetisk behandling, fremgår af registeret.
”Fillers uden filter”
Kampagnen ”Fillers uden filter” er målrettet personer fra 18 år og kører fra uge 11 og otte uger frem på de sociale medier, Facebook, Instagram og Snapchat. Den består af en række visuelle elementer, der viser en fejlslagen filler-behandling i læben, og en klar opfordring om at tjekke, om behandleren eller klinikken er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til måtte lave behandlingerne. Det visuelle bliver ledsaget af en række spørgsmål, som skal gøre borgerne opmærksomme på at være kritiske, inden de vælger en kosmetisk behandler eller klinik.
Du kan læse mere om kampagnen, finde autorisationsregisteret og en søgevejledning til registeret i linket her.
Nøgleord
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn: Høj grad af patientsikkerhed i håndtering af medicin i fængsler og arresthuse8.12.2025 08:42:15 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med medicinhåndtering i fængsler og arresthuse i 2025 peger på, at målrettede indsatser for at styrke patientsikkerheden i Danmarks Fængslers institutioner har ført til varige forbedringer.
Vær ekstra opmærksom, når du administrerer og udskriver methotrexat5.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
I marts 2025 blev methotrexat tabletter på 10 mg tilgængelige på markedet. Methotrexat er uanset styrke et potent risikosituationslægemiddel. Som sundhedsperson skal du derfor være ekstra opmærksom på håndteringen af methotrexat.
Fortsat udfordringer med patientsikkerheden hos stor andel af de bosteder, der fik tilsyn i 20242.9.2025 08:36:08 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 172 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder landet over. Resultaterne er samlet i en ny erfaringsopsamling, der viser, at en stor del af de bosteder, der i 2024 fik sundhedsfagligt tilsyn, har udfordringer med patientsikkerheden.
Tilsyn viser høj grad af patientsikkerhed i medicinhåndtering på sygehuse18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 362 sundhedsfaglige tilsyn med medicinhåndtering på behandlingssteder, hvor personalet administrerer medicin for patienter. Tilsynene viser store forskellige i kvaliteten af medicinhåndteringen på tværs af sektorer.
Store mængder regn giver risiko for oversvømmelser, som kan give infektioner21.7.2025 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De store mængder regn som aktuelt rammer Danmark kan give forhøjede vandstande enkelte steder og lokalt resultere i oversvømmelser med sundhedsskadeligt vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum