Danske Vandværker

Ny kampagne skal sikre danskernes drikkevand

Del

I Danmark drejer vi bare på vandhanen, og så kommer der frisk og dejligt vand ud. Og en ny kampagne rettet mod haveejerne skal sikre, at det fortsætter på den måde, for mange tænker ikke ret meget over, at vi bor lige oven på det grundvand, vi skal drikke. Derfor lyder det enkle budskab: Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand.

En dråbe aktivt sprøjtegift kan ødelægge vand til 100 familier

Vores drikkevand er baseret på grundvand, som er skabt af det vand, der falder ned fra oven. Kvaliteten er så god, at vandværkerne stort set blot filtrerer og ilter grundvandet, inden de sender det ud til dine vandhaner. Men kvaliteten af grundvandet hænger sammen med det, vi foretager os på jordoverfladen. Og en af de helt store trusler mod grundvandet er rester af de sprøjtegifte, der bruges i private haver. Bare så du ved det, kan cirka én dråbe aktivt sprøjtegift, som når ned til grundvandet, gøre 10 millioner liter drikkevand ubrugeligt. Det svarer til omkring 100 familiers totale vandforbrug i et helt år.

Alt for mange haveejere sprøjter

En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder, tit i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne. En af grundene er, at sprøjtegift under de såkaldt befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. En anden grund er, at alt for mange haveejere ikke har styr på brug og dosering af plantegifte, når der skal sprøjtes.

Færre skal bruge gift i haven

”Det er vores håb, at kampagnen, som kører løs i ugerne 12 og 13 med tv- og radiospots, får haveejerne til at tænke sig om og tage ansvar. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at mange faktisk har dårlig samvittighed over at sprøjte, og der kan vi hjælpe. For på vores hjemmeside www.danskevv.dk, kan man hente en pixibog og faktaark fyldt med gode og enkle råd, som viser, hvordan man klarer sig uden brug af kemi i haven, siger Dorthe G. Rasmussen, som er pressemedarbejder i Danske Vandværker”.

Kontakt Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder i Danske Vandværker, for yderligere oplysninger på telefon 5613 0332, mob 2670 7106. Mail: dr@danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, Pressemedarbejder
Tlf. 2670 7106

Information om Danske Vandværker

Danske Vandværker
Danske Vandværker
Solrød Center 22 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum