Ny kampagne skal kickstarte foreningslivet efter corona
31.8.2021 06:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

De danske idrætsforeninger har kæmpet hårdt for at holde kontakten til deres medlemmer. Men trods det hårde slid har halvandet år med periodevis nedlukning og konstant skiftende retningslinjer kostet på medlemstallene. I april viste årets medlemstal i DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) en tilbagegang på næsten 90.000 medlemmer, og hver tredje forening oplever manglende medlemmer som en udfordring for at åbne igen efter corona.
For at hjælpe foreningerne og kickstarte aktiviteten lancerer Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Nordea-fonden og TrygFonden en kampagne under sloganet ”Vi holder en plads til dig”. Formålet er at få tidligere medlemmer tilbage i fællesskabet og invitere nye indenfor.
”Danskerne er ikke blevet mindre interesserede i at være aktive og sociale under corona. Nok snarere tværtimod. De mangler bare det sidste puf for at komme i gang. Derfor vil vi gerne hjælpe alle vores foreninger ved at opfordre folk til at vende tilbage til fællesskabet efter coronapausen og ved at invitere nye ind, der ikke har været aktive før” siger Jette Würtz, der er adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet.
Udover at komme med et kærligt puf, hjælper kampagnen også med konkrete anbefalinger til idræt, hvad end man er til individuel træning eller holdtræning, og om man foretrækker motion i naturen eller på et halgulv.
Sæt ansigt på foreningen
I idrætsforeningen ORI i Frederikssund har de gode erfaringer med at markedsføre klubbens tilbud og få nye ansigter med i klubben. Hele 39 betalende medlemmer er der på klubbens Fodbold Fitness-hold, og det skyldes blandt andet en aktiv rekrutteringsindsats.
”Vi har stor succes med at rekruttere i lokalområdet. Når vi opfordrer til at invitere veninden, kollegaen eller naboen med, så kommer der ofte 3-4 stykker til prøvetræning, og så bliver to af dem hængende. Men ellers handler det i høj grad om at være der, hvor målgruppen er. Vi laver opslag på ’momunities’ for mødre på Facebook, allierer os med lokale frisører og laver opslag på intranet til forældre i dagtilbud og på skoler. Det fungerer bare bedst med en målrettet henvendelse,” siger Michelle Larsen, der er træner for Fodbold Fitness-holdet.
Kampagnen løber i perioden 30. august til 8. oktober. Kampagnesiden kan findes her, og kampagnefilmen findes her.
Fakta:
• Landets 11.379 foreninger under DGI og DIF mistede 89.613 medlemmer i det seneste medlemstalsår mellem 2019 og 2020.
• 47 procent af landets foreninger er udfordrede i at åbne deres aktiviteter efter corona-nedlukningen, viser en undersøgelse fra DIF.
• 34 procent af foreningerne er udfordrede af manglende medlemmer.
• 23 procent forventer, at det bliver sværere at finde frivillige til at løse foreningsopgaver.
(Kilder: Bevæg dig for livet, DIF og DGI)
Om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er visionen i Bevæg dig for livet, der er Danmarkshistoriens største idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden, og involverer hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Jette Würtz, adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet: 21 72 97 11
Thomas Baagø-Rasmussen, analytiker i Danmarks Idrætsforbund: 61 65 08 15
Morten Bolvinkel, kommunikationskonsulent i Bevæg dig for livet: 60 60 76 12
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


