Ny kampagne skal få bilister til at lette på speederen ved vejarbejder
15.6.2023 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Pas på os der vejarbejder. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Vejdirektoratet, som man kommer til at møde langs statsveje og på sociale medier.
Budskaber som ”Sænk farten hilsen min kone” og ”Hej lastbil husk afstand” er inspireret af dialog med vejarbejdere og entreprenører og vil kunne ses de kommende måneder. Med Infrastrukturplan 2035 skal der bygges mange veje de kommende år.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
- Det kan få livsfarlige konsekvenser, når bilisterne i forbifarten slækker på hensynet til de mange vejarbejdere, der hver dag arbejder langs de danske veje. Derfor vil jeg opfordre alle til at huske at sænke farten og holde god afstand, når de passerer et vejarbejde. Bag afmærkninger og refleksskilte går hårdtarbejdende mennesker rundt og gør deres gode arbejde for vores fælles bedste – derfor må vi også gøre vores bedste og sikre, at de kommer uskadte hjem til deres kære, når arbejdsdagen er slut.
I maj måtte en entreprenør stoppe arbejdet med at udvide Østjyske Motorvej ved Aarhus af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed. Østjyllands Politi har siden foretaget en række fartkontroller, som samlet har afsløret 343 bilister i at overskride fartgrænsen. 62 har fået en betinget frakendelse af kørekortet, en enkelt ubetinget frakendelse, og 38 bilister har fået et klip i kørekortet. Alle 343 har fået en bøde.
Vejdirektoratet har fået gennemført en brugerundersøgelse, der viser, at 9 ud 10 trafikanter siger, at de overholder den nedskiltede hastighed, når de passerer et vejarbejde. Men de seneste fartkontroller fra Østjyske Motorvej viser et andet billede. I 2022 var der 347 person- og materielskadeulykker ulykker ved vejarbejder.
Områdechef Søren Andersen, Vejdirektoratet, siger:
- Som bygherre har vi både fokus på, at trafikanterne kan komme nemt og sikkert frem, og at opgaverne kan udføres sikkert. Desværre oplever vi og vores entreprenører, at trafikanterne godt kunne blive bedre til at køre opmærksomt og lette foden fra speederen, når de passerer et vejarbejde. Derfor går vi nu ud med en kampagne, der skal huske trafikanterne på netop det.
Nøgleord
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E45 spærres periodevis ved Horsens V <56a>6.2.2026 11:26:27 CET | Pressemeddelelse
Østjyske Motorvej spærres skiftevis i nord- og sydgående retning under Silkeborgvej ved Horsens V <56a> fra 16.-20. februar i aften- og nattetimerne. Trafikanterne bliver ledt over Silkeborgvej via fra- og tilkørselsramperne.
Spærring af Hønnerupvej forlænges til marts6.2.2026 09:58:39 CET | Pressemeddelelse
En uventet kold start på året har medført, at udbedringsarbejdet på ny bro ved Hønnerupvej er blevet forsinket.
E45 totalspærres i 16 timer ved Horsens på grund af bronedrivning den 21. og 22. februar5.2.2026 14:05:41 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Rådvedvej over motorvejen mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Vejdirektoratet sender milliardprojekter i udbud3.2.2026 09:55:56 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. marts samler Vejdirektoratet landets entreprenører i Middelfart, hvor kommende milliardinvesteringer i dansk infrastruktur bliver præsenteret – fra store motorvejsprojekter til lokale cykelstier og støjskærme.
Spærringen af til- og frakørsel i sydgående retning ved Horsens C <56b> forlænges2.2.2026 14:36:01 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter i sydgående retning, som skal til eller fra E45 Østjyske Motorvej ved Horsens C <56b>, skal benytte alternative ruter frem til den 13. marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



