Ny kampagne: Hvilken trænertype er du?
15.9.2022 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Efter flere år med coronarestriktioner er DIF’s godt 1,9 millioner medlemmer godt i gang med en sæson uden corona. Nogle trænere er faldet fra, og nye er kommet til. Det er derfor et oplagt tidspunkt for landets knap 9.000 idrætsklubber at give de mange frivillige børne- og ungdomstrænere nogle råd til trænergerningen.
Der findes mange dygtige børne- og ungdomstrænere i Danmark, og alle har deres egen stil, personlighed og trænerfacon. Formålet med kampagnen er at hjælpe trænerne til at reflektere over, hvilken trænertype de er, og hvilken de måske gerne vil udvikle sig til at være i fremtiden. Kampagnen giver børne- og ungdomstrænerne værktøjer, så både de og deres unge atleter kan udvikle sig. Kampagnesitet består af 5 tips til trænerrollen, viden om børn og unges livsfaser samt gratis trænerkurser via e-læring.
Helle Carlsen, udviklingskonsulent i DIF, siger:
”Alle frivillige børne- og ungetrænere fortjener opmærksomhed for den kæmpe indsats, de yder hver dag ude i landets idrætsforeninger. Kampagnen giver dem derfor en virtuel "highfive" og stimulerer dem til at reflektere og skabe en større bevidsthed om, hvilken type træner de er, og hvilken de ønsker at være. For jo højere kvalitet trænerne leverer, jo flere børn og unge vil være motiverede for at dyrke idræt på lang sigt. Derfor er denne kampagne super vigtig.”
At være frivillig børne- og ungdomstræner er både en vigtig, men også til tider en svær rolle at have. Trænerne er rygraden i dansk idræt, fordi det er dem, der introducerer og motiverer børn til et forhåbentligt livslangt forløb med idræt og bevægelse. Samtidig har trænerne ansvaret for vores børn og deres trivsel i idrætsforeningen, og der stilles store krav til dem fra forældre, de ivrige børn og unge og fra bestyrelsen i idrætsforeningen.
Derfor opfordrer DIF nu forbund og idrætsforeninger til at sætte trænergerningen øverst på dagsordenen og stiller via www.dif.dk/traenerrollen værktøjer til rådighed, som skal hjælpe trænerne og understøtte børn og unges udvikling og motivation for at bevæge sig og dyrke idræt – også på den lange bane.
Nøgleord
Kontakter
Helle Carlsen, udviklingskonsulent i DIF, hca@dif.dk, tlf.; 20 41 41 83
Bettina Bai, kommunikationskonsulent i DIF, bba@dif.dk, tlf.; 60 22 72 05
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



