Nyt Syn

Ny kædedirektør: Vi skal have en større bid af markedet

Del
Søren Pedersen, der tiltrådte 1. august som administrerende direktør hos Nyt Syn, har omgående skruet op for opbakningen til de lokale butiksejere. Han forventer en stabil tilgang af nye medlemmer i kæden i de kommende år.
Som  ny administrerende direktør hos Nyt Syn har Søren Pedersen omgående skruet op for opbakningen til de lokale butiksejere. Han forventer en stabil tilgang af nye medlemmer i kæden i de kommende år. Foto: PR.

Øget lokal forankring, branchens stærkeste faglighed og gennemsigtighed i forholdet mellem pris og kvalitet er kursen, som Nyt Syn fremadrettet skal pejle efter. Optikerkæden består af 55 butikker fordelt udover hele landet, men ifølge den netop tiltrådte administrerende direktør, Søren Pedersen, har Nyt Syn potentiale til betydeligt flere butikker inden for få år.

– Kunderne stiller større krav end tidligere og forventer en høj faglighed og professionalisme hos optikeren, der i stigende grad ses som en sundhedsfaglig person, som leverer kvalificeret og ærlig rådgivning, fremfor en brillesælger. Det er en udvikling, der rammer direkte ind i vores kernekompetencer, og som vi skal profitere på, siger Søren Pedersen, administrerende direktør i Nyt Syn.

Søren Pedersen kommer med stor brancheerfaring i bagagen. Han er uddannet optiker og har en fortid hos Hans Laursen Optik, Carl Zeiss og senest som Senior Head of Product hos Specsavers, der blandt andet ejer optikerkæden Louis Nielsen.

- Vi skal vise fuld transparens og være tydelige over for kunderne omkring sammenhængen mellem kvalitet og pris. På det område er vi klar til at levere kvalitet for pengene i højere grad end mange af vores branchekollegaer, siger Søren Pedersen.

Lokal ekspertise skal vinde kunder

I modsætning til kapitalkæderne i optikbranchen ejes og drives en Nyt Syn butik af indehaveren, der typisk har en meget stærk tilknytning til lokalområdet.

Ifølge direktør Søren Pedersen betyder det meget for kunderne at have et tillidsforhold til deres optiker, og derfor giver han de enkelte butikker endnu stærkere opbakning til den lokale indsats.

– Det er essentielt for os, at de enkelte butikker er rigtig godt forankret i lokalmiljøet. Over hele landet kommer Nyt Syn-butikkerne til at mærke, at vi øger fokus på lokal markedsføring, der bliver særligt tilpasset de enkelte optikeres behov. Vi har stor succes med at hjælpe nye butikker i opstartsfasen med alt fra administration til markedsføring og finansiering. Vi går målrettet efter at få fat i optikere, der ønsker at bestemme over egen butik, og samtidig vil være kendt i lokalmiljøet for sundhedsfaglig kapacitet, personligt værtsskab og et spændende udvalg, fortæller Søren Pedersen.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Som  ny administrerende direktør hos Nyt Syn har Søren Pedersen omgående skruet op for opbakningen til de lokale butiksejere. Han forventer en stabil tilgang af nye medlemmer i kæden i de kommende år. Foto: PR.
Som ny administrerende direktør hos Nyt Syn har Søren Pedersen omgående skruet op for opbakningen til de lokale butiksejere. Han forventer en stabil tilgang af nye medlemmer i kæden i de kommende år. Foto: PR.
Download

Links

Information om Nyt Syn

Nyt Syn
Nyt Syn
Skæringvej 98
8520 Lystrup

70 26 09 08http://www.nytsyn.dk

Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 55 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet.

Følg pressemeddelelser fra Nyt Syn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nyt Syn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye