Ny iværksætterviden skal gøre byer bæredygtige
21.8.2020 09:49:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

For andet år i træk deltager EWII Koncernen i innovations-programmet Urbantech, der matcher nystartede virksomheder fra hele verden med tre etablerede danske virksomheder: COWI, VKRs Velux og EWII. Programmet løber i tre år og er støttet af Industriens Fond og Realdania.
”Det er vigtigt at undersøge – også uden for Danmarks grænser – om man kan gøre tingene på en ny måde. Det får vi inspiration til ved at møde firmaer fra hele verden,” lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i EWII Koncernen.
Udvælgelsesprocessen i programmet er i fuld gang, og de fire danske firmaer har i samarbejde med Urbantech-holdet modtaget ansøgninger, som de nu har læst igennem og taget stilling til. Ud af ansøgerfeltet har virksomhederne udvalgt 10 iværksættere, som nu er med i anden runde.
Iværksætterne har fokus på udvikling af digitale løsninger til fremtidens bæredygtige byer – et emne, der optager EWII-direktøren meget, uddyber han:
”Vi er i gang med en grøn omstilling, hvor meget af vores infrastruktur skal opgraderes og udbygges. Det er afgørende, at vi gør det rigtigt fra begyndelsen, fordi det er store og vigtige investeringer vores samfund står overfor,” forklarer han, og henviser til, at der for eksempel kan hentes synergi ved at udnytte energi i eksisterende bygninger eller køleanlæg.
”Helt lavpraktisk skal vi bygge en grøn infrastruktur op, der skal holde de næste mange årtier. Den skal bygges ordentligt fra starten,” lyder det.
Den nuværende situation med øgede rejserestriktioner landene imellem har betydet, at programmet har haft nogle logistiske udfordringer, da mange deltagere kommer udenlands fra. Men det understreger blot vigtigheden af samarbejdet, lyder det fra direktøren.
”Meget kan løses med teknologi. For os har det netop været vigtigt at bibeholde det internationale samarbejde, og de perspektiver, som iværksættere udefra bringer til bordet,” lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.
Næste skridt i processen kaldes ”Selection Days” – her har firmaer og iværksættere muligheden for at lære hinanden bedre at kende og fremlægge, hvad de kan byde ind med overfor hinanden.
For yderligere information kontakt venligst:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på 23 23 71 18
Nøgleord
Billeder

Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
