Edition-S

Ny, iskold kammeropera om menneskets udnyttelse og rovdrift

Del
I operaen Den Sidste Olie skildrer Niels Rønsholdt menneskets udnyttelse af hinanden og vores omgivelser i jagten på vækst og velstand. Publikum får mørket og kulden at mærke i mere end én forstand, mens de bringes tilbage til arnestedet for nogle af de problemer, der præger verden i dag.

Den Sidste Olie udspiller sig i starten af 1700-tallet, Danmarks koloni- og oplysningstid, med afsæt i et mørkt og koldt København, hvor lampeolien er sluppet op. Operaens fire karakterer er inspireret af samtidens Holberg-komedier: Idealerne, Magten, Kynismen og Skepsis drager nordpå i jagten på hvalolie, og da det ikke lykkes, får Idealerne en åbenbaring: selve Jordkloden er en stor hval, der svømmer rundt i universet fyldt med olie, og vi kan bare tage for os! For Idealerne handler jagten på olie ikke kun om lys og varme, men også om udvikling og ånd. For de andre karakterer er penge og magt det væsentlige, og i det øjeblik olien vælter op af jorden under isen, bryder fællesskabet sammen.

Niels Rønsholdt har skrevet både musikken og librettoen til operaen, der opføres i utraditionelle rammer i Østerbro Skøjtehal. Mørket og kulden er således ikke kun dominerende i operaens fortælling, men mærkes af publikum på egen krop, når de fra den lune sommeraften træder ind i et iskoldt mausoleum, hvor levnene fra oplysningstidens drømme om vækst bliver udstillet.

”Det er en abstrakt og tragikomisk fortælling om rovdriften på naturressourcer, territorier og medmennesker,” forklarer Rønsholdt. ”Udgangspunktet er en søgen efter det, vi har brug for, men i den drift bor også destruktionen, fordi vi bliver grådige og udnytter hinanden undervejs. Vi er vant til at se tilbage på oplysningstiden som noget positivt, men der var også tanken om vækst, udvidelse og overherredømme, som vi ser katastrofale konsekvenser af i dag.”

Den Sidste Olie produceres af OPE-N i samarbejde med Athelas Sinfonietta Copenhagen og uropføres under Copenhagen Opera Festival. Forestillingen iscenesættes af Louise Beck og opføres med solisterne Katinka Fogh Vindelev, Nana Bugge Rasmussen, Richard Låås og Morten Grove Frandsen samt performancekunstner Nana Franciska Schottländer og dirigent James Sherlock.

TID OG STED
Niels Rønsholdt: Den Sidste Olie
25.-27. august kl. 22.00
Østerbro Skøjtehal, København
Info og billetter: https://www.operafestival.dk/den-sidste-olie/  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Niels Rønsholdt. Foto: Kåre Viemose
Niels Rønsholdt. Foto: Kåre Viemose
Download

Links

Information om Edition-S

Edition-S
Edition-S
Worsaaesvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

33 13 54 45https://edition-s.dk

Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Edition-S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edition-S

Musikhistoriske skatte udgives med 100 års forsinkelse: Tekla Griebel Wandalls samlede sange8.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tekla Griebel var en af de mest talentfulde komponister i Danmark omkring år 1900. Som 29-årig fik hun sin første opera uropført på Breslau Stadttheater, og fire år senere fik hun den – som den første kvinde – opført på Det Kgl. Teater i København. Alligevel gled hun ud af det offentlige danske musikliv og helt ud af musikhistorien. Det bliver der nu lavet om på.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye