Ny institutleder for SDU’s kulturvidenskaber
27.3.2019 12:09:45 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

SDU’s Institut for Kulturvidenskaber får ny leder, når Per Krogh Hansen tiltræder 1. maj 2019. Den nye institutleder har ganske relevante ledelseserfaringer med i bagagen, da han kommer fra en stilling som institut- og campusleder på SDU Kolding.
Per Krogh Hansen er 50 år og han afløser Anne Jensen, der har fået job som institutleder på Københavns Universitet.
Per Krogh Hansen er uddannet cand. phil i dansk og ph.d. fra Aalborg Universitet. I perioden 1999-2012 var han ansat som først adjunkt og senere lektor ved SDU’s danskuddannelse i Kolding, og han forsker i bl.a. dansk og nordisk litteratur og narrativitet og narratologi i litteratur, film og kommunikation.
Humaniora er uundværligt
Og han glæder sig til at vende tilbage til sin kernefaglighed som ny institutleder for kulturvidenskaberne på SDU.
- Det bliver spændende at finde ud af, hvordan mine kernefagligheder har det, og hvordan man kan udvikle dem videre, ligesom jeg glæder mig til at samarbejde med og udvikle IKV i bredden. På SDU Kolding har vi haft meget fokus på erhvervsretning, outreach og employabilitet. Jeg kan derfor se værdierne i både det gamle og nye humaniora og glæder mig til arbejdet med at skabe nye veje for de klassiske humanistiske fag og slå fast, at humaniora er helt uundværlig i samfundsmæssig sammenhæng.
Hvilken slags leder får dine nye medarbejdere?
- Jeg er pragmatisk, jeg ser mulighederne snarere end udfordringerne. Ordsproget vand finder vej har jeg gjort til mit. Og så er jeg klar i min kommunikation og optaget af at tænke universitetet ind i en samfundsmæssig kontekst og åbne institutionen op for omverdenen. Vi har et stærkt samarbejde med kommunen, erhvervslivet og de andre uddannelsesinstitutioner i Kolding. Det glæder jeg mig til at arbejde med i Odense også.
Når Per Krogh Hansen ikke har travlt med ledelse eller forskning, spiller han oldboys-heavy på hyggebasis og rejser jævnligt til Berlin, hvor to af hans børn har bosat sig.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos:
Institutleder Per Krogh Hansen mail: pkha@sdu.dk; telefon: 6550 1451.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Mikkel Brabrand bliver ny institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU16.7.2026 09:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Klinisk professor og overlæge i akutmedicin Mikkel Brabrand er udnævnt til institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Han vil arbejde for at styrke forskning, uddannelse og samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet.
Ekspert i invasive arter: “Helvedeslarven” skal bekæmpes gennem en fælles indsats8.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De vigtigste redskaber i kampen mod egeprocessionsspinderen er effektiv indberetning og hurtig handling. Det er vurderingen fra professor Sam Cushman på Syddansk Universitet.
Fremgang i søgningen til SDU’s uddannelser6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der positive tendenser i søgningen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet med en stigning i antallet af ansøgninger til 5 ud af 6 fakulteter. Derudover er der stor interesse for uddannelserne på SDU Vejle og SDU Business School.
Ny universitetsdirektør på Syddansk Universitet30.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra rektor Jens Ringsmose har SDU’s bestyrelse besluttet at ansætte Simon Krogh som ny universitetsdirektør. Han kommer fra en stilling som koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune og tiltræder stillingen den 1. september 2026.
Ny leder for journalistuddannelserne på SDU26.6.2026 10:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Sine Skott bliver ny uddannelsesleder for SDU’s journalistuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

