Lolland Kommune

Ny institutionsleder i Trekløveren i Nakskov

Del

Det er med stor glæde, at Dagtilbud til børn kan meddele, at Christian Larsen Duvier er ny institutionsleder i den integrerede institution Trekløveren i Nakskov fra den 15. april 2016. Stillingen i Trekløveren har været til besættelse, da tidligere leder Else Sørensen i februar 2016 valgte at gå på efterløn.

Der var 9 ansøgere til stillingen, og et enigt ansættelsesudvalg besluttede at tilbyde Christian Larsen Duvier stillingen efter to ansættelsessamtaler, test og case.

Christian Larsen Duvier er 34 år, og bor i Nakskov med sin familie. Han har arbejdet med ledelse siden 2007 i Lolland Kommune, og han kommer fra en stilling som indskolingsleder på Madeskovafdelingen, Fjordskolen. Han har en professionsbachelor i pædagogik fra 2005 og diplom i ledelse fra 2012. Herudover har han siden 2014 været konsulent for overgange i Skolesektoren.

”Dagtilbud til børn har ønsket en leder, der kan håndtere forandringsprocesser i en sektor, der er i rivende udvikling. Det har vi fået med Christian Larsen Duvier, som skal være med til at sætte fokus på at udvikle kvaliteten på 0-6 års området. Christian har et stort fokus på helhedstænkning og samarbejdet mellem Dagtilbud og Skoler i forhold til at skabe en sammenhængende læringsterminologi. Han har en ledelsesprofessionel indstilling, og han kan reflektere over dagtilbudsområdets rolle og placering på den strategiske bane. Christian formår samtidig at have fokus på det nære ledelsesniveau og er i stand til at indgå direkte i det daglige pæda­gogiske arbejde og udøve faglig sparring og coaching af medarbejderne,” udtaler sektorchef for Dagtilbud til børn Annette Rasmussen.

Christian Larsen Duvier bliver en del af et forpligtende ledernetværk i Område Nakskov, hvor han får mulighed for at bidrage med faglige input inden for ledelse og filosofi i det socialkonstruktivistiske paradigme. Han tiltræder stillingen den 15. april 2016.

Nøgleord

Kontakter

Annette Rasmussen
Sektorchef for Dagtilbud til børn
Tlf. 21 64 86 84

Billeder

Christian Larsen Duvier
Christian Larsen Duvier
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune byder statslige arbejdspladser velkommen hjem17.1.2018 13:56pressemeddelelse

111 statslige arbejdspladser kommer tilbage til Lolland. 80 arbejdspladser placeres i Nakskov i form af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, og 31 placeres i Maribo i form af dele af Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet. Det er resultatet efter, at regeringen i dag har annonceret udflytningen af 4.000 statslige arbejdspladser til provinsen, og det er et resultat, som bliver godt modtaget i Lolland Kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum