Ny infrastrukturaftale vil skabe et mere sammenhængende land

Et samlet Folketing fremlagde mandag en ny aftale for fremtidens infrastruktur. Der er mange gode elementer i aftalen, der samlet set rummer investeringer for mere end 160 mia. kr. Det mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Først og fremmest vil jeg gerne rose alle Folketingets partier for at stå sammen og skabe sikkerhed omkring fremtidens infrastruktur i Danmark. Det er en historisk stor aftale. Infrastrukturen er det, der binder hverdagen sammen, sikrer gode rammer for erhvervslivet og skaber forbindelser på tværs af by og land. Med denne aftale har Folketinget skabt fundamentet for et mere sammenhængende land, siger han.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd fremhæver særligt de mange investeringer i vejprojekter landet over. Det vil gøre hverdagslivet mere smidigt for borgere og virksomheder i hele landet, mener han.
- I fremtiden er asfalt grøn. Derfor er det positivt, at man har investeret i store vejprojekter. Eksempler som Næstved-Rønnede, Hærvejsmotorvejen samt 2+1 vejen fra Ringkøbing til Herning er blot nogle blandt mange gode vejprojekter, der samlet set skaber stærkere forbindelser mellem land og by.
Bekymring for fremtidens el-ladestandere
Som en del af aftalen bliver der afsat en økonomisk ramme på en halv mia. kr. til at opstille flere el-ladestandere landet over. Der er således ikke ændret på denne del af regeringens oprindelige infrastrukturudspil, og det er en skam, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Jeg er bekymret for, om den økonomiske ramme på en halv mia. kr. er tilstrækkelig til at udrulle en effektiv og finmasket ladeinfrastruktur i hele landet. For vi har ikke alene behov for el-ladestandere langs statsvejnettet, der er også brug for ladestandere der, hvor borgernes hverdagsliv udfolder sig. Derfor havde jeg gerne set en pulje til medfinansiering af ladestandere de steder i landdistrikterne, hvor der er længst mellem de nuværende lademuligheder.
Regeringen lagde i sit udspil op til at afsætte en pulje på 6,5 mia. kr., der skal bruges på mindre trafikprojekter, såsom omfartsveje, overhalingsspor og trafiklys landet over, og som har til formål at forbinde land og by. I den endelige aftale er puljen til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by på 3,5 mia. kr.
Og det ærgrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at puljen er svundet ind.
- Mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Nogle steder er småvejene så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten. Derfor er det en skam, at den endelige aftale ikke sikrer en større håndsrækning til at opgradere det lokale vejnet – en opgave, der ligger udover almindelig drift og vedligehold i kommunerne, lyder det fra Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Signe Lauge Bach, Public Affairs Assistent i Landdistrikterne Fællesråd, tlf. 53850127, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum