YouSee

Ny halloween-familieserie fra YouSee er skabt i samarbejde med forfatteren bag Antboy og instruktøren af Tinka og Kongespillet

Del
YouSee kaster sig for første gang ud i at producere fiktion for hele familien, når serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere op til halloween i år. Seriens univers er udviklet i et samarbejde mellem YouSee, Gyldendal og Nationalmuseet.
YouSee kaster sig for første gang ud i at producere fiktion for hele familien, når serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere op til halloween i år. Fra venstre: Åmanden, Siff (Ida Bendix Skelbæk), Far (Esben Dalgaard), Felix (Noah Storm Otto), Carlo (Jonas Schmidt). Foto: Carsten Andersen.
YouSee kaster sig for første gang ud i at producere fiktion for hele familien, når serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere op til halloween i år. Fra venstre: Åmanden, Siff (Ida Bendix Skelbæk), Far (Esben Dalgaard), Felix (Noah Storm Otto), Carlo (Jonas Schmidt). Foto: Carsten Andersen.

Startskuddet er netop gået til de første optagelser af YouSee’s nye (u)hyggelige familieserie ’Felix og Åmanden’, som tager sit udspring på Nationalmuseet. Hvad der skulle have været en ganske almindelig udflugt for 12-årige Felix og hans klassekammerater, ender med at blive indgangen til et univers af sagnvæsner, mystik, usynlighedsbesværgelser og hypnotiserende fløjter. Serien, som YouSee har arbejdet på i to år, udkommer op til halloween, og det er der en særlig årsag til.

”Med den nye YouSee Original kaster vi os for første gang ud i at producere en familieserie. Det har været en spændende proces, hvor vi hurtigt kom frem til, at vi ønskede at overføre konceptet hygge og tv-julekalender til en ny højtid. Vi håber med denne nye type tv-serie at kunne samle hele familien om en højtid, der indtil videre ikke er skabt tv-tradition om herhjemme,” fortæller Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday og fortsætter:

”Halloween er en højtid, vi de senere år har taget til os fra USA, men historien stikker dybere. Vi har kendt Allehelgensaften i Danmark i flere hundrede år og ikke mindst af den årsag har det været vigtigt for os, at fortællingen ikke kun bygger på en amerikansk Halloween-tradition, men er baseret på dansk kultur og historie.”

Et samarbejde mellem YouSee, Nationalmuseet og Gyldendal
Den nye YouSee Original er skabt i samarbejde med Gyldendal og Nationalmuseet, som har bidraget med vigtig historisk og redaktionel rådgivning i udviklingen af historien, der vækker gamle sagn til live gennem en ny fortælling.

”Halloween, som vi kender det i dag, er en forholdsvis ny tradition i Danmark. Det er ikke så længe siden, at vi troede på sagnvæsner, som blandt andet blev brugt til at forklare det uforklarlige. Et af dem var Åmanden. Åmanden var kendt for at spille fortryllende musik på sit instrument, hvormed han lokkede mennesker ned i åen. I dag er disse sagn lagt på hylden, men i ’Felix og Åmanden’ genopstår de – i bogstavelig forstand – til Halloween,” fortæller Jacob Frische, chef for Nationalmuseets mediehus 'Vores Tid'.

Historien bag serien er muliggjort gennem samarbejdet med Gyldendal, som sammen med Nationalmuseet desuden er en del af udviklingen af et bredere halloween-univers med flere udgivelser.

”Vi er glade for at vi med ’Felix og Åmanden’ har en af landets bedste børne- og ungdomsforfattere til at skrive tv-serien, som Gyldendal også udgiver som bog senere på året, hvor også podcasts og oplevelser i Halloween-universet vil blive annonceret,” siger Lotte Hjortshøj, forlagschef på Gyldendal.

Erfaren forfatter og instruktør på holdet
Forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der blandt andet har skrevet bogserien om superhelten Antboy, Den store djævlekrig og flere andre populære børne- og ungdomsbøger har skrevet manuskriptet til ’Felix og Åmanden’. I instruktørstolen sidder Christian Grønvall, som bl.a. har instrueret julekalenderne ’Tinka og Kongespillet’ og ’Tinka og Sjælens spejl’, og dermed er det ikke nyt for ham at arbejde med serier, der tager afsæt i en højtid. Alligevel er det en spændende proces at instruere en Halloween-serie til børn.

”Universet i ’Felix og Åmanden’ er sammensat af to hovedkomponenter – uhygge og humor. Men universet er intet uden dem begge. Man skal forestille sig, at der for hver en forskrækkelse, hvert et gys, er en ventil med et grin eller en lettelse. Åmanden repræsenterer alt det uhyggelige, overnaturlige og mystiske, mens hovedpersonen Felix er en ganske undseelig fyr, som gradvist udvikler sig til at blive mere modig i takt med, at fortællingen skrider frem. Jeg glæder mig over at være en del af dette projekt, hvor jeg igen skal være med til at skabe kvalitetsindhold til hele familien,” fortæller Christian Grønvall.

Om Felix og Åmanden
Historien handler om den 12-årige Felix der på ekskursion på Nationalmuseet med sin 6. klasse ender han sammen med klassekammeraten Siff nede i museets kælder, hvor de finder et hemmeligt rum fyldt med alskens ting fra de sagnvæsener, man i Danmark engang troede på. Da Felix støder ind i en reol, falder en lille fløjte ned i hans taske uden han ser det. Da Felix kommer hjem, opdager han fløjten og finder ud af, at han kan hypnotisere folk ved at spille på den - og vækker samtidig Åmanden fra 143 års dvale. Sammen må Felix og Siff prøve at stoppe ham, mens han med hastige skridt kommer nærmere og nærmere. Åmanden vil have sin fløjte tilbage, og så vil han hente 143 af byens borgere, én for hvert år, han ikke har spist et offer.

  • ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere hos YouSee op til halloween
  • Serien forventes at bestå af seks afsnit af ca. 15-20 min. varighed
  • Medvirkende: Noah Storm Otto (Felix), Ida Bendix Skelbæk (Siff), Victor Rosendahl Madsen (Tommy), Esben Dalgaard (far), Mathilde Norholt (mor), Jonas Schmidt (Carlo), Arthur Schmidt (Markus), Christina Bech (skolelærer), Wahid Sui (vagt), Vito Skjold Haven (Thorbjørn)
  • Manuskriptforfatter: Kenneth Bøgh Andersen
  • Instruktør: Christian Grønvall
  • Executive producer: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen og Keld Reinicke
  • Produceret af Drive Studios ved producer Tanja Paik

Kontakter

Billeder

YouSee kaster sig for første gang ud i at producere fiktion for hele familien, når serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere op til halloween i år. Fra venstre: Åmanden, Siff (Ida Bendix Skelbæk), Far (Esben Dalgaard), Felix (Noah Storm Otto), Carlo (Jonas Schmidt). Foto: Carsten Andersen.
YouSee kaster sig for første gang ud i at producere fiktion for hele familien, når serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere op til halloween i år. Fra venstre: Åmanden, Siff (Ida Bendix Skelbæk), Far (Esben Dalgaard), Felix (Noah Storm Otto), Carlo (Jonas Schmidt). Foto: Carsten Andersen.
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye