Advodan

Ny guide skal sikre både familie og firma

Del

Virksomhedsejere bliver bombarderet med gode råd om alt fra kapital til forretningsplaner, så de kan skabe en levedygtig forretning. Men mange ved ikke, at truslen kan komme fra en helt anden front – nemlig privatlivet. Derfor lancerer Advodan en gratis guide til virksomhedsejere, der vil beskytte både familie og firma.

E-bog: beskyt familie og firma
E-bog: beskyt familie og firma

”Det gælder om at skille privatliv fra forretning, så både virksomhedens og familiens økonomi bliver fredet. Bliver én i ejerkredsen fx skilt, skal ekskonen måske have halvdelen af forretningen. Omvendt kan en konkurs gå hårdt ud over kone og børn, der kan miste hus og bil. I vores nye guide giver vi derfor tre konkrete tips til at være forberedt hele vejen rundt,” siger Advodan-advokat Mie Rahbek Thomsen.

Den nye gratis guide giver fx svar på, hvordan man opretter en ægtepagt, hvordan man sikrer sin familie i tilfælde af konkurs, og hvordan man bedst muligt giver sine ønsker for virksomheden videre til næste generation.

”Selvom det kan være svært at tale om økonomi og jura med sin familie, anbefaler vi, at man ser det som en praktisk sikkerhedsforanstaltning – lige som en forsikring. Fx i forhold til en ægtepagt gælder det om sammen at finde løsninger, som sikrer begge parter. Måske kan ægtefællen få særeje over fx sommerhuset, mens virksomhedsejeren råder over forretningen,” siger Mie Rahbek Thomsen.

Portal samler viden
Den nye guide til at sikre både familie og firma er en del af en større online portal. Her kan virksomhedsejere gratis hente viden og konkrete værktøjer til at drive en sund forretning – lige fra startup til moden virksomhed.

På portalens interaktive tidslinje får man fx hjælp til alle livsfaser i en virksomhed. Man kan også teste, hvor juridisk sikker ens forretning er, få et nemt overblik over selskabsformer og ikke mindst læse gode råd om alt fra valg af bestyrelse til et godt generationsskifte. 

Kontaktinformationer:
Advokat Mie Rahbek Thomsen, Advodan, tlf. 57 86 46 20, mirt@advodan.dk 
Kommunikationsmedarbejder Mette Rasmussen, Advodan, tlf. 30 78 90 07, mera@advodan.dk

Billeder

E-bog: beskyt familie og firma
E-bog: beskyt familie og firma
Download
Advokat Mie Rahbek Thomsen, Advodan
Advokat Mie Rahbek Thomsen, Advodan
Download

Links

Information om Advodan

Advodan
Advodan
Viborgvej 159A
8210 Aarhus V

4614 6000https://www.advodan.dk/

ADVODAN er Danmarks største kæde af advokatvirksomheder med i alt 23 kontorer fordelt over hele landet. Vi er eksperter i rådgivning af især små og mellemstore virksomheder og rådgiver også private. - See more 

Følg pressemeddelelser fra Advodan

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Advodan