Ny guide hjælper forældre til at give deres børn en sikker start på det digitale liv
Digitale medier er en fast del af hverdagen for de fleste børn i Danmark. I fem-seks års alderen, bruges de digitale medier især til at spille spil og se film (kilde: Børns Vilkår), og på et tidspunkt begynder børnene også at færdes på nettet. Forældrene spiller en vigtig rolle i at støtte og påvirke børnene til en god og sikker start på det digitale liv.
Men hvad er det, man som forælder skal være opmærksom på? Og hvilke begrænsninger og sikkerhedsindstillinger kan man egentlig sætte op, så man kan føle sig tryg ved at give sit barn en mobil eller tablet i hånden? Det kan være uoverskueligt og udfordrende, når der pludselig er mange nye ting at tage stilling til. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen nu udviklet en ny guide, der kan hjælpe forældre med at få helt styr på deres børns digitale sikkerhed. Guiden finder man på sikkerdigital.dk.
”Det digitale liv kan give vores børn gode oplevelser og bidrage til vigtig læring. Det kan vi som forældre understøtte ved at klæde børnene ordentligt på fra starten i forhold til sikkerhed og gode digitale vaner. Her er forældreguiden et godt redskab til at komme omkring de væsentlige aspekter, man som forælder med fordel kan forholde sig til, når man slipper sine børn løs i den digitale verden.”
- Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Forældreguiden er udviklet til den situation, når barnet får sin første mobiltelefon eller tablet. I basismodulet bliver forældrene trin-for-trin taget igennem relevante emner, lige fra sikkerhedsindstillinger til udvælgelse og indstilling af apps samt hjælp til at skabe de gode vaner fra start.
Foruden basismodulet indeholder guiden to ekstramoduler omkring sociale medier og online spil. Her handler det om sikkerheden, når barnet bevæger sig over i online spil, og når de sociale medier bliver interessante.
Der er forskel på, hvornår børn begynder at bruge digitale platforme og kommer på nettet. Derfor kan forældrene vælge at klikke sig igennem de emner, der er relevant for deres barn og vende tilbage til modulerne, efterhånden som det bliver aktuelt.
Guiden indeholder konkrete råd, og undervejs kan forældrene teste deres viden.
Find forældreguiden på sikkerdigital.dk/laer.
Om sikkerdigital.dk
På sikkerdigital findes viden, vejledning og konkrete værktøjer om digital sikkerhed. Bag sikkerdigital.dk står Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen samt en række samarbejdspartnere.
Nøgleord
Kontakter
Digitaliseringsstyrelsens pressevagt
Tlf:41786060presse@digst.dkInformation om Digitaliseringsstyrelsen
I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Undgå at blive klædt af: Sæt digital ansvarlighed på bestyrelsens dagsorden2.4.2024 09:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen lancerer for andet år i træk en kampagne, der sætter fokus på bestyrelsers it-sikkerhed og dataetik.
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app20.2.2024 09:56:52 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en opdatering til MitID, som blandt andet introducerer en ny og nemmere måde at aktivere en MitID app på. Der sker også en række andre forbedringer i MitID appen og på MitID.dk.
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager21.11.2023 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
I dag lukker NemID31.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I mere end 13 år har danskerne flittigt brugt NemID, når de skulle logge på digitale løsninger for bl.a. at rette årsopgørelse eller tjekke deres digitale postkasse. I dag lukker NemID endegyldigt, og fremover skal danskerne udelukkende benytte sig af MitID.
Et godt nummer at have ved hånden: Ny kampagne skal hjælpe borgere og virksomheder i kampen mod cyberkriminalitet30.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen lancerer en ny kampagne, der skal øge kendskabet til Cyberhotline for digital sikkerhed. Her kan borgere og virksomheder få hjælp til at beskytte sig mod digital svindel og cyberangreb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum