Ny fremskrivning: Brug for 32.000 flere plejeansatte i 2030
17.11.2022 08:17:17 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
F&P opfordrer den kommende regering til at nedsætte et velfærdspartnerskab, som skal komme med konkrete løsninger til at fremtidssikre og nytænke velfærden.
- Vi ser allerede i dag et massivt pres på kapaciteten i ældreplejen, og presset bliver kun større i de kommende år. Alene inden for plejesektoren bliver der brug for 32.000 flere ansatte, hvis de plejekrævende ældre i 2030 skal have samme hjælp som i dag og på samme måde, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
I 2030 vil der være 135.000 flere ældre over 80 år end i dag. Det er en stigning på næsten 50 pct. Det betyder, at presset på både tildelingen af hjemmehjælp og behov for plejeboliger stiger markant. Og der er endnu ikke fundet svar til at håndtere det.
- Som det ser ud lige nu, er der hverken penge eller plejeansatte nok til så mange flere plejekrævende ældre. Der er akut brug for, at den kommende regering og Folketinget tager fat på opgaven med at langtidssikre velfærden. Det indebærer både en realistisk forventningsafstemning med danskerne om, hvad kernevelfærden faktisk skal bestå i og det indebærer, at man ser fordomsfrit på, hvordan man organiserer og løser opgaverne f.eks. ved hjælp af ny teknologi, siger Kent Damsgaard.
Flere selskaber i forsikrings- og pensionsbranchen er klar til at levere ydelser, som kan supplere den offentlige ældrepleje. Men det forudsætter en stærk offentlig kernevelfærd, som de private tilbud kan bygge oven på.
- Forsikrings- og pensionsselskaberne leverer allerede i dag kollektive velfærdstilbud på fx sundhedsområdet, som supplerer det offentlige og tager noget af presset fra det offentlige. Det er også helt oplagt på ældreområdet f.eks. inden for den praktiske hjælp. Men det kræver altså en stærk og bæredygtig offentlige kernevelfærd. Og derfor er vi bekymrede over det massive pres, vi kan se inden for ældreplejen, siger Kent Damgaard.
F&P foreslår den kommende regering at nedsætte et velfærdspartnerskab med alle relevante faggrupper og organisationer, som kan komme med konkrete svar til at fremtidssikre ældreplejen og sundhedsvæsnet. Arbejdet omkring et velfærdspartnerskab kan i høj grad lade sig inspirere af arbejdet i klimapartnerskaberne, hvor det lykkedes at finde både effektive og bredt acceptable løsninger.
Kontakter
Nicolai Schacke, F&P, 24 24 04 02 / nis@fogp.dk
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
Nordjylland hårdt ramt af stormskader24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.
Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent21.9.2026 09:29:43 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
