Ny forskønnelse og sammenhæng i Nykøbing F bymidte
26.1.2023 11:08:19 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Nykøbing bymidte er i forandring. I 2023 vil borgere, handlende og turister i byens centrum kunne følge med i det arbejdet, der skal binde bymidten bedre sammen.
Et enigt Teknik, Klima og Miljøudvalg har på det seneste udvalgsmøde besluttet at frigive midler til det videre arbejde med etape 2 af områdefornyelsen, ligesom den overordnede procesplan blev drøftet og nikket til.
Mens etape 1 af områdefornyelsen fokuserede på Torvet, er det nu gaderne omkring, der kommer i fokus for at skabe en mere sammenhængende bymidte.
- Bymidten er meget mere end bare Torvet og gågaden. Det er vigtigt, at vi styrker de omkringliggende gader, så vi får skabt en naturlig færdsel rundt i gaderne, så vi på den måde kan styrke handelslivet og samtidig gøre oplevelsen af bymidten større. Det er derfor en vigtig indsats, som vi lige om lidt er klar til at sætte i gang, siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget Annemette S. Johnsen.
I marts og april skal der arbejdes på Torvet, hvor der begyndes med det, der i daglig tale bliver kaldt ”kanten”. Her kommer en ny løsning, der skal tydeliggøre det niveauskifte, der er på stedet. Det sker med bænke med ryglæn, som samtidig opfordrer til ophold, og dermed skaber en mere samlet torvemidte.
Dronningsgade og Rådhusparkeringspladsen
I Dronningensgade søges Torvets nye udformning forlænget, når der også i løbet af marts og april forskønnes - ikke mindst med et facelift af indkørslen til Rådhusparkeringspladsen.
I løbet af efteråret, når sommerens liv og aktiviteter i bymidten går på hæld, tages der hul på at skabe mere sammenhæng mellem Torvet, Langgade og St. Kirkestræde. De to gader vil således ses som en sammenhængende indsat mod en naturlig rundstrækning i byen.
Projekterne i bymidten rækker ind i forskellige muligheder, som i sidste ende gerne skal glæde byens borgere, handlende og turister.
- Vi er i tæt dialog med Vores Nykøbing, som repræsenterer erhvervslivet, herunder butikker i byen, således at de tendenser og mønstre, som erhvervslivet oplever bliver tænkt ind i de kommende løsninger, siger projektleder Max Müller.
Langgade
Oprindeligt var Langgade tiltænkt en større rolle i projekterne omkring bymidten sammen med Færgestræde og øvrige forbindelsesveje mellem centrum og havneområdet, men blandt andet dialogen med Vores Nykøbing peger i større grad på løsninger, der fokuserer på Rådhusstræde og St. Kirkestæde som alternativer til den mere traditionelle gågade.
Det betyder imidlertid ikke, at trafikken og forbindelsesvejene er glemt, derimod at havneprojektet i større grad bringer disse i spil i det fremtidige arbejde.
Kontakter
Annemette S. JohnsenFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:2518 1863byasj@guldborgsund.dkMax MüllerProjektleder
Tlf:25 18 10 35mml@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
