Aarhus Universitet: Arts

Ny forskningsoversigt kan understøtte dagtilbuds arbejde med at forebygge og opspore mistrivsel blandt børn

Del

Hvad skal vi forstå ved mistrivsel blandt små børn, hvordan får vi øje på den, og hvordan kan dagtilbud arbejde pædagogisk med at forebygge den? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik stiller skarpt på en vigtig opgave for landets dagtilbud: at forebygge, opspore og underrette om børn i risiko for mistrivsel. Den peger bl.a. på, hvilken faglighed det kræver af pædagogerne, og gør ikke mindst opmærksom på, hvordan hverdagens pædagogik i dagtilbuddet i sig selv kan virke forebyggende over for mistrivsel.

Den nye forskningsoversigt kortlægger skandinavisk og international forskning i tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underretning i dagtilbud, rettet mod børn i risiko for mistrivsel. Den gennemgår de forskellige forståelser i forskningen af, hvad det vil sige at små børn mistrives eller er i risiko for mistrivsel, ligesom den ser nærmere på, hvad tidlige forebyggende indsatser i dagtilbud kan handle om, og hvordan dagtilbud kan arbejde pædagogisk med at opspore og underrette om børn i risiko for mistrivsel. 

”I dag er der heldigvis stort fokus på små børns trivsel. Det betyder også, at vi taler meget om trivsel og mistrivsel, og derfor er der brug for, at vi mere præcist ved, hvad begreberne dækker over. Inden for forskningen på området anvendes der mange forskellige begreber og betegnelser, og det kan medvirke til at skabe uklarhed om, hvilke børn den pædagogiske praksis rent faktisk skal iværksætte tidlige forebyggende indsatser over for, samt hvornår og hvordan den skal opspore risiko for mistrivsel og underrette de offentlige myndigheder om det,” siger Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til den nye forskningsoversigt.

Hvilke børn er i risiko for mistrivsel?

Inden for forskningen forbindes risiko for mistrivsel ofte til forældres sociale og uddannelses- og arbejdsmæssige forhold, fx opvækst i fattigdom eller i udsatte boligområder, eller hvor forældrene befinder sig i udsatte livsforhold.

Et andet spor i forskningen forbinder risikoen for mistrivsel til barnets fysiske og mentale sundhed, hvor fx udviklingsvanskeligheder og forsinkelser i udvikling knyttes til barnets nære miljø, typisk familien, eller forklares biologisk, fx med at nogle diagnoser er medfødte. Risikoen for mistrivsel kan dog også handle om, at hændelser som fx skilsmisse og dødsfald pludselig sætter ind og risikerer at forstyrre barnets udvikling.

Omsorg som kernekompetence

Forskningsoversigten retter et særligt fokus på begrebet omsorgssvigt, der forbindes til både fysiske, seksuelle og psykologiske overgreb, mishandling og vold – samt til uagtsomhed.

”Betydningen af, at små børn udsættes for omsorgssvigt, og af, at dagtilbud foretager opsporing og underretning for at forebygge omsorgssvigt, fylder meget i forskningen. Forskningen har derfor også fokus på, hvilke typer omsorg dagtilbud kan og bør give børnene,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Kirsten Elisa Petersen viser i oversigten, hvordan omsorg er en del af den pædagogiske kernefaglighed og samtidig er en kompetence, der kommer særligt til udtryk i arbejdet med at forebygge, opspore og underrette om mistrivsel.

Hun skelner mellem behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg.

”I det pædagogiske arbejde med børn, som pædagogerne er bekymrede for, er det særligt behovsomsorgen, der folder sig ud. Det kan handle om at give trøst og tæt samvær med en voksen hele dagen, for at barnet kan klare hverdagen i dagtilbuddet. Børn, der vurderes at være i god trivsel og at have det godt i hverdagen, både med voksne og de andre børn, modtager derimod især udviklingsomsorg, der stimulerer deres leg, kreativitet, fantasi og nysgerrighed. Men det er vigtigt, at også børn i risiko for mistrivsel modtager udviklingsomsorg,” siger hun.

Det starter som en mavefornemmelse

Forskningen beskriver den bekymringsproces, der foregår hos det pædagogiske personale i dagtilbuddet fra den første mistanke om risiko for mistrivsel til de forebyggende handlinger og i sidste ende måske underretning til offentlige myndigheder.

”Det starter ofte som en mavefornemmelse af, at noget er galt eller bekymrende, og derefter udvikler bekymringerne for barnet sig gennem drøftelser i personalegruppen og sammen med ledelsen. Det kan både være en bekymring for barnets motoriske, sproglige eller sociale udvikling, og det kan være en bekymring for manglende omsorg, knyttet til barnets familieforhold og forældrenes relation til og adfærd over for og sammen med barnet,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Læs mere og lyt til centrale pointer fra forskningen og til erfaringer og udfordringer i praksis fra:

  • Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
  • Karen Gregers, pædagogisk konsulent i Gentofte kommune med ansvar for pædagogisk tilsyn og faglig kvalitet
  • Susanne Sonne Borg, pædagogisk konsulent i Københavns kommune med ansvar for pædagogisk tilsyn og faglig kvalitet i område Nørrebro/Bispebjerg
  • Katrine Madsen, leder af daginstitutionen Valhal på Nørrebro i København

Læs og lyt til centrale pointer fra ’Tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underretning i dagtilbud - rettet mod børn i risiko for mistrivsel'. 

Fakta

’Tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underretning i dagtilbud - rettet mod børn i risiko for mistrivsel' af Kirsten Elisa Petersen er den 20. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til pædagoger, undervisere på pædagoguddannelsen og pædagogstuderende, men også PPR og ansatte i forvaltninger inden for småbørnsområdet.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Nøgleord

Kontakter

Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet

T: 87 15 18 39
E: kepe@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Forskningsprojekt om kulturmøder, spiludvikling og unge kulturborgere modtager prestigefuld Horizon-bevilling30.1.2023 12:37:53 CET | Pressemeddelelse

Lektor Rikke Toft Nørgård, DPU, Aarhus Universitet står i spidsen for et nystiftet konsortium på tværs af Europa. Forskningsinstitutioner, kulturorganisationer og kreative industrier skal udvikle nye modeller for ’kultur-industri-forsknings-samarbejder’ og nye formater for ’kunstnerisk og kulturel spiludvikling’ med unge europæiske kulturborgere. Projektet er støttet med en Horizon Europe Research & Innovation bevilling fra EU-kommissionen på i alt 22,87 mio. kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum