Ny forskning vil undersøge sammenhæng mellem gravides vægt og overvægt hos børn
13.1.2021 08:00:00 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Hvorfor rammer overvægt nogle og ikke andre? Det kan der være flere årsager til, men nu skal det undersøges nærmere, om overvægt hos gravide videreføres til barnet.
Novo Nordisk Fonden vil igangsætte en række forskningsprojekter for op til i alt 60 mio. kr. for at undersøge dette spørgsmål grundigere. Hvis forskningen viser, at der er en sammenhæng, vil den viden kunne bruges til at forebygge overvægt hos børn fremover.
”Vi vil gerne blive klogere på, om svær overvægt hos moren overføres til barnet, uden at der er tale om en arvelig (genetisk) betinget overførsel. Der er nemlig en række indikationer af, at tilbøjeligheden til at blive overvægtig kan overføres fra mor til barn gennem en hormonel påvirkning gennem moderkagen. Hvis det er tilfældet, vil det give mening at sætte ind meget tidligt – muligvis allerede inden kvinden bliver gravid – for at mindske overvægten,” siger Arne Astrup, der er programdirektør for udviklingen af Center for Sund Vægt i Novo Nordisk Fonden.
”Det er vigtigt at forebygge overvægt hos børn, men i dag ved vi ikke nok om, hvad der er årsagerne til, at nogle bliver ramt af overvægt, mens andre ikke gør. Overvægt er meget svær at behandle, når den først er opstået, og rådet om blot at indtage færre kalorier, end man forbrænder, har ikke vist sig effektivt. Så derfor vil vi nu have belyst nogle af de helt tidlige risikofaktorer, så vi kan blive skarpere på at forebygge,” siger Arne Astrup.
Han understreger, at projekterne skal gennemføres med respekt for de mennesker og familier, det vedrører, og uden at føre til stigmatisering.
”Vi mener, at alle børn har ret til en sund vægt og at bevare den gennem livet. Det handler dermed ikke om et bestemt BMI, men om at være fysisk, mentalt og socialt velbefindende,” siger Arne Astrup.
Konkret åbner Novo Nordisk Fonden for ansøgninger inden for følgende emner:
- Mødre, som har overvægt eller svær overvægt, før de bliver gravide, og hvilken betydning det har for barnets vægt og risikoen for at få overvægt.
- Mødre, som har en for høj vægtøgning under graviditeten (herunder kostens sammensætning, fysisk aktivitet, mental sundhed og stress m.v.), og hvilken betydning det har for barnets vægt og risikoen for at få overvægt.
Fonden har netop åbnet for indsendelse af interessetilkendegivelser. Fonden vil i alt uddele op til 60 mio. kr., og bevillingerne vil være af en størrelse mellem 4 og 20 mio. kr. Projekterne skal være forankret på et universitet, hospital, sundhedscenter eller i en lægeklinik i Danmark. Se opslag og læs mere her.
Om Center for Sund Vægt
Novo Nordisk Fonden har en ambition om gennem forebyggelse at bidrage til at reducere forekomsten af overvægt hos børn og unge. Til at understøtte dette mål er Center For Sund Vægt under etablering, og nærværende forskningsprojekter er ét af de første tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden fortsætter og udvider indsatsen for at forstå sygdommes genetiske mekanismer på Broad Institute i samarbejde med danske forskere30.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har bevilget 53 mio. USD til at videreføre og udvide Novo Nordisk Foundation Center for Genomic Mechanisms of Disease på Broad Institute of MIT and Harvard i Massachusetts, som ledes af direktør Kasper Lage.
Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvanteteknologi4.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
