DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Ny forskning: Verdenshavene stiger med rekordfart

Del

Den hastigt tiltagende afsmeltning fra Grønland og Antarktis betyder, at is nu er den vigtigste årsag til at verdenshavene stiger. Ny forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning og University of Leeds sætter tal på: 1,8 cm siden 1990’erne, alene på grund af afsmeltning.

Grønland og Antarktis mister is med overraskende hastighed.

Siden man begyndte at måle vandstandsstigninger i 1990’er har afsmeltningen fra Antarktis givet 7,2 mm i vandstandsstigninger, mens Grønland har bidraget med 10,6 mm. Det skal lægges sammen med varmeudvidelsen af havet når temperaturen stiger, og de seneste målinger viser, at verdenshavene nu stiger med 4 mm om året.

”Vi vidste godt, at afsmeltningen af is ville accelerere, men det går altså noget hurtigere, end vi forventede. Virkeligheden overhaler næsten de klimamodeller, som vi hidtil har brugt til at beregne afsmeltning”, siger Ruth Mottram, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.  

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anderkendte tidsskrift Nature Climate Change.

IPCC’s højeste scenarie

I undersøgelsen sammenlignes observationer af gletsjeres tilbagetrækning med beregninger af afsmeltning fra klimamodeller for Antarktis og Grønland.

Her kan man se, at afsmeltningen følger det højeste scenarie i IPCC’s seneste store klima-rapport, selvom CO2 udledningen ligger lidt under det scenarie (Læs IPCC’s Fifth Assessment Report).

Det forventes, at verdenshavene vil stige med yderligere 145–230 mm frem mod det 2100 århundrede, alene på grund af bidraget fra de store iskapper.

Hvis Antarktis og Grønland smelter helt, vil verdenshavene stige med hhv. 58 meter og syv meter, men det forventes, at der tager flere tusinde år for dem at smelte.

Gletsjere smelter overalt

Hidtil har hovedårsagen vandstandsstigninger været, at temperaturen i verdenshavene er steget, hvilket har fået vandet til at udvide sig. En mekaniske, der hedder varmeudvidelse, som betyder, at vand fylder mere, jo varmere det er.

Men i de sidste fem år har afsmeltningen overhalet opvarmningen som hovedårsag til vandstandsstigninger.  

”Det er ikke kun Antarktis og Grønland, som får vandet til at stige. I de senere år er tusindvis af mindre gletsjere og iskapper overalt på Jorden begyndt at smelte eller helt forsvinde. Det så vi med gletsjeren Ok på Island, der blev erklæret ”død” i 2014. Det betyder, at afsmeltning af is har overtaget hovedrollen for den stigende vandstand i havet”, siger Ruth Mottram.

Læs artiklen i Nature Climate Change

Kort om undersøgelsen

  • Undersøgelsen hedder ”Ice-sheet losses track high-end sea-level rise projections” og er offentliggjort d. 31. august med en artikel i Nature Climate Change.
  • Forfatterne bag forskningsartiklen er Thomas Slater og Anna E. Hogg fra University of Leeds og Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Kontakter

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
1610 København Ø

http://www.dmi.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Ny viden om fremtidens vejrekstremer i Danmark22.12.2020 08:42:21 CETPressemeddelelse

Nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden. Når den udbredte hårde frost gradvist udebliver, forlænges vækstsæsonen med hele tre måneder. Vi kan hermed dyrke vores landbrugsjord i op til 11 af årets måneder, hvis sommerens tørke vel at mærke tillader det. For det bliver varmt om sommeren med varme- og hedebølger som ’hverdagsdagskost’ og en i gennemsnit højeste temperatur på svedende 33 grader. Og når de mest ekstreme stormfloder rammer, bliver det med en hidtil uset voldsomhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum