Ny forskning: Verdenshavene stiger med rekordfart
Grønland og Antarktis mister is med overraskende hastighed.
Siden man begyndte at måle vandstandsstigninger i 1990’er har afsmeltningen fra Antarktis givet 7,2 mm i vandstandsstigninger, mens Grønland har bidraget med 10,6 mm. Det skal lægges sammen med varmeudvidelsen af havet når temperaturen stiger, og de seneste målinger viser, at verdenshavene nu stiger med 4 mm om året.
”Vi vidste godt, at afsmeltningen af is ville accelerere, men det går altså noget hurtigere, end vi forventede. Virkeligheden overhaler næsten de klimamodeller, som vi hidtil har brugt til at beregne afsmeltning”, siger Ruth Mottram, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anderkendte tidsskrift Nature Climate Change.
IPCC’s højeste scenarie
I undersøgelsen sammenlignes observationer af gletsjeres tilbagetrækning med beregninger af afsmeltning fra klimamodeller for Antarktis og Grønland.
Her kan man se, at afsmeltningen følger det højeste scenarie i IPCC’s seneste store klima-rapport, selvom CO2 udledningen ligger lidt under det scenarie (Læs IPCC’s Fifth Assessment Report).
Det forventes, at verdenshavene vil stige med yderligere 145–230 mm frem mod det 2100 århundrede, alene på grund af bidraget fra de store iskapper.
Hvis Antarktis og Grønland smelter helt, vil verdenshavene stige med hhv. 58 meter og syv meter, men det forventes, at der tager flere tusinde år for dem at smelte.
Gletsjere smelter overalt
Hidtil har hovedårsagen vandstandsstigninger været, at temperaturen i verdenshavene er steget, hvilket har fået vandet til at udvide sig. En mekaniske, der hedder varmeudvidelse, som betyder, at vand fylder mere, jo varmere det er.
Men i de sidste fem år har afsmeltningen overhalet opvarmningen som hovedårsag til vandstandsstigninger.
”Det er ikke kun Antarktis og Grønland, som får vandet til at stige. I de senere år er tusindvis af mindre gletsjere og iskapper overalt på Jorden begyndt at smelte eller helt forsvinde. Det så vi med gletsjeren Ok på Island, der blev erklæret ”død” i 2014. Det betyder, at afsmeltning af is har overtaget hovedrollen for den stigende vandstand i havet”, siger Ruth Mottram.
Læs artiklen i Nature Climate Change
Kort om undersøgelsen
- Undersøgelsen hedder ”Ice-sheet losses track high-end sea-level rise projections” og er offentliggjort d. 31. august med en artikel i Nature Climate Change.
- Forfatterne bag forskningsartiklen er Thomas Slater og Anna E. Hogg fra University of Leeds og Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkInformation om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne17.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.
DMI bidrager til ny europæisk månemission: Skal forbedre både månelandinger og klimaforskning17.12.2025 07:37:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er med i den nye europæisk månemission Máni, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljeringsgrad. DMI’s klimaforsker Peter Thejll bruger månens refleksion som input til klimamodeller.
Fremtidens jul er våd og sjældent hvid16.12.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Mængden af sne og frost i Danmark falder markant frem mod slutningen af århundredet. Til gengæld stiger nedbørsmængderne om vinteren. Nye tal i Klimaatlas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI tyder på en gradvist mere grå og våd jul.
DMI åbner ny vejr-tidsmaskine til brug for grønne forretninger og klimatilpasning15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ramte skybruddene i 2011 de forskellige københavnske kvarterer? Hvor kraftigt blæste det under december-orkanen i 1999 – ikke bare langs kysterne, men også inde i landet? Hvordan har vind og regn varieret lokalt gennem tre årtier? Og hvor lå de stabile vindressourcer egentlig i de stille perioder efteråret 2023?
2025: Endnu et varmt år12.12.2025 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
2025 skriver sig ind i top 10 over varmeste år. I år ender middeltemperaturen i Danmark som den fjerde varmeste siden 1874. Det er ikke en overraskelse, men nærmere et lærebogseksempel på, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer gradvist bliver tydelige – også i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
