Ny forskning undersøger sprogbrugen i retssager om voldtægt

Tidligere forskning har vist, at sproget kan få afgørende betydning, når der skal fældes dom i en retssag. Nu skal ny forskning se nærmere på sprogbrug i voldtægtssager.

Kampen om den mest overbevisende fortælling i retten er tilspidset i voldtægtssager. Og den kan være særligt tilspidset i de voldtægtssager, hvor stridspunktet ikke er, hvem gerningsmanden er, eller hvorvidt der har fundet en seksuel handling sted, men om handlingen faktisk var en voldtægt eller blot samtykkebaseret sex. I sådanne kontaktvoldtægtssager, som er de mest udbredte i Danmark, er der sjældent afgørende fysiske beviser til rådighed, og retssagerne bliver ofte påstand-mod-påstand-forhandlinger af sagforhold, ansvar, identitet og troværdighed.

”Sprogbrug i voldtægtssager har igennem årtier været kendt som et eksempel på en aggressions- og dominanspræget angelsaksisk retskultur, hvor voldtægtsofres forklaringer, identitet og adfærd udstilles, seksualiseres og udnyttes strategisk i retssalen,” fortæller lektor i dansk sprog på Roskilde Universitet Sune Sønderberg Mortensen, der som den første forsker er i gang med at undersøge sprogbrug i danske voldtægtssager.

”Retssager i Danmark adskiller sig på flere måder fra den konfrontatoriske og teatralske atmosfære, vi kender fra eksempelvis amerikanske retssalsdramaer – både de fiktive og de virkelige. Men selve den opgave, som anklagere og forsvarsadvokater står med i vores retssale, behøver ikke at være meget anderledes. I en voldtægtssag skal anklageren sammenstykke en troværdig fortælling om et overgreb – en seksuel handling uden samtykke. Og så skal retten og navnlig forsvarsadvokaten efterprøve troværdigheden og rimeligheden i anklagen ved at afsøge og tydeliggøre mulige svagheder og inkonsistenser og ved at opstille modfortællinger,” påpeger han.

Unik adgang til lydoptagelser

Mens bl.a. amerikanske, britiske og australske voldtægtssager tidligere er undersøgt med lingvistiske briller, findes der hidtil ingen sprogvidenskabelig forskning i danske voldtægtssager – hovedsagelig fordi det som udgangspunkt ikke er lovligt at lydoptage retssager i Danmark. Imidlertid er det lykkedes for Sune Sønderberg Mortensen at få adgang til at foretage lydoptagelser fra enkelte voldtægtssager ved en sjællandsk byret, nærmere bestemt optagelser af anklagernes og forsvarernes afsluttende indlæg, også kaldet proceduren. Optagelserne er startskud for et nyt forskningsprojekt, der bl.a. involverer samarbejde med cand.mag. i dansk og psykologi Trine Lizette Djurhuus Glud, som for nylig skrev speciale om emnet. Trine Glud og Sune Mortensen arbejder aktuelt på en fælles forskningsartikel om 'framing' i voldtægtssager og er samtidig i dialog med centrale aktører i retsvæsenet om muligheder for vidensdeling og flere retssalsoptagelser.

Forskningen skal bl.a. vise, hvordan forsvarsadvokater og anklagere gennem en palet af retoriske virkemidler fremlægger modsatrettede repræsentationer af hændelsesforløb og involverede personer i voldtægtssagerne.

Sproglig kamp

Det er endnu for tidligt at konkludere noget generelt på baggrund af casestudierne, men forskerne peger på, at både anklagersiden og forsvarssiden bruger markante sproglige greb i deres udlægninger af sagerne. Eksempelvis ser der ud til at blive udkæmpet en sproglig kamp om, hvilke identitetstræk retten bør tillægge den tiltalte såvel som den forurettede.

”Er han en stereotyp voldtægtsforbryder eller bare en klodset knægt, der misforstod nogle uklare signaler? Og er hun et ’rigtigt’ offer, eller er hun en kontrolleret og seksuelt udfarende kvinde, der selv var ude om det? Den slags billeder og fortællinger bidrager advokaternes konkrete sproglige valg i høj grad til,” fortæller Sune Sønderberg Mortensen. 

FAKTA:

Sune Sønderberg Mortensen og Trine Lizette Djurhuus Glud har præsenteret de foreløbige resultater ved forskningsarrangementer på Roskilde Universitet og Københavns Universitet og planlægger foredrag for dommere og andre aktører i retsvæsenet om sproglige perspektiver på voldtægtssager. De er desuden i færd med at udarbejde en videnskabelig artikel på baggrund af resultaterne.

Sune Sønderberg Mortensen er lektor på Dansk ved Roskilde Universitet og har en ph.d. i dansk funktionel grammatik fra Københavns Universitet. Hans forskning omfatter strukturel-funktionel sprogbeskrivelse og sprogbrugsanalyse, heriblandt et særligt fokus på sprogbrug i danske retssager.

Trine Lizette Djurhuus Glud er cand.mag. i dansk og psykologi fra Roskilde Universitet og arbejder som oversætter og ekstern redaktør. Hun har beskæftiget sig med sprogbrugen i voldtægtssager gennem bl.a. projektarbejde, speciale og forskningssamarbejde på RUC.

Læs mere på retslingvistik.dk