Aalborg Universitet

Ny forskning: Styrketræning kan lindre vedvarende smerter hos brystkræftoverlevere

Del

Flere og flere overlever i dag brystkræft, men størstedelen af de mange brystkræftoverlevere oplever vedvarende gener og i værste fald invaliderende smerter efter behandling. Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at styrketræning kan lindre vedvarende smerter.

Ph.d. i Sundhed- og Idrætsvidenskab Gorm Rasmussen fra Aalborg Universitet viser en af de øvelser, der kan lindre smerter hos brystkræftoverlevere Foto: AAU
Ph.d. i Sundhed- og Idrætsvidenskab Gorm Rasmussen fra Aalborg Universitet viser en af de øvelser, der kan lindre smerter hos brystkræftoverlevere Foto: AAU

De danske kræftpakker har stort fokus på tidlig diagnosticering og hurtig behandling, hvilket betyder at flere og flere i dag overlever kræft. Dermed vokser gruppen af brystkræftoverlevere også, men det kan være omkostningstungt for samfundet, da op imod 60 procent af de kvinder, der overlever brystkræft, oplever vedvarende gener efter behandlingsforløb og operation. Smerterne opleves hos mange kvinder som stærkt invaliderende og påvirker deres liv negativt.

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at målrettet styrketræning med frie vægte mindsker smerterne betydeligt og øger livskvaliteten. En vigtig viden, som skal ud til både sundhedspersonale og kvinderne selv.

”Projektets resultater viser, at styrketræning med frie vægte har en smertelindrende effekt i større eller mindre grad hos flere end halvdelen af kvinderne, der deltog i projektet”, siger Gorm Henrik Fogh Rasmussen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, der har en ph.d.-grad i Sundhed- og Idrætsvidenskab fra Aalborg Universitet.

Det er stadig uklart, hvorfor styrketræningsøvelserne har en smertelindrende effekt, men ifølge forskerne ser det ud til, at kontinuiteten i træningsøvelserne medfører tilpasninger i nervesystemet. Helt konkret betyder det at smerte hos nogle kvinder opleves anderledes, eller at man bliver mindre smerteoverfølsom.

Netop derfor er det også vigtigt at fortsætte træningen, forklarer Gorm Henrik Fogh Rasmussen.

”Resultaterne viser, at det er vigtigt, at brystkræftoverlevere fortsætter med træningen. Hvis kvinderne ophører med at træne ugentligt, så ser det ud til, at effekten forsvinder”.

Ifølge forskerne bag projektet har der længe været en almen accept af, at styrketræning kan gøre noget godt for kræftoverlevere, men der har ikke været videnskabeligt data til at dokumentere det. Derfor er resultaterne fra Aalborg Universitet også de første af sin slags. Den ny viden kan hjælpe læger og andre fagpersoner til at hjælpe de smerteplagede brystkræftoverlevere med at mindske generne efter deres behandlingsforløb.

Træning har gjort Karina næsten smertefri

Hvert år diagnosticeres knap 5000 danske kvinder med brystkræft. Én af de kvinder er 53-årige Karina From Larsen fra Frederikshavn. Hun fik diagnosticeret brystkræft i februar 2017, få uger senere blev hun opereret og modtog strålebehandling frem til juni samme år, hvor hun blev erklæret kræftfri. I dag snart seks år senere oplever hun intense smerter i arm, skulder og nakke i den side, hun blev opereret i, som betyder, at der er mange praktiske dagligdags gøremål, hun ikke kan. Efter at have deltaget i forskningsprojektet er situationen dog en helt anden.

”Jeg er mere eller mindre kommet mine smerter til livs med styrketræningsøvelserne. Jeg er faktisk selv overrasket over, at øvelserne har betydet så meget. Mine smerter er betragteligt reduceret, og jeg føler, jeg har fået livsglæden tilbage”, lyder det fra Karina From Larsen.

Fakta om forskning og øvelser med frie vægte

Idéen med forskningsprojektet har først og fremmest været at undersøge, om en målrettet styrketræning kunne mindske smerter og øge fysisk kapacitet efter et brystkræftforløb. Dernæst har idéen været at skabe et fleksibelt træningsprogram, der kan tilpasses den enkelte. Derfor består træningsprogrammet af velkendte styrketræningsøvelser som squat og dødløft kombineret med tre overkropsøvelser i form af bænkpres, liggende træk og vertikal træk.

”Det har været vigtigt at tilrettelægge et fleksibelt træningsprogram med velkendte øvelser, som er nemt at forstå og giver mening for den enkelte. Derudover giver fleksibiliteten større mulighed for, at brystkræftoverleverne kan tage øvelserne med ned i det lokale fitnesscenter samtidig med, at det er enkelt at implementere i klinisk praksis”, fortæller Gorm Henrik Fogh Rasmussen.

Træningsprogrammet er inspireret af præcisionsmedicin, hvor henholdsvis intensitet og træningsvolumen løbende er blevet tilpasset den enkelte deltager. Det er første gang, at denne tilgang anvendes i forbindelse med styrketræning af brystkræftoverlevere.

Deltagerne i projektet har startet med lav belastning og mange gentagelser og gradvist bevæget sig mod det modsatte med høj belastning og få gentagelser.

Forskningsprojektet viser desuden at brystkræftoverlevere langt hen ad vejen kan træne på samme vis som ikke-kræftramte. Det betyder, at brystkræftpatienter ikke skal være bange for at træne relativt normalt, medmindre der er særlige forhold, der forhindrer det.

Træningsprogrammet

  • Træningsprogrammet består af dynamiske øvelser med frie vægte i form af squat, bænkpres, dødløft, liggende træk og vertikal træk som kører to gange om ugen i 12 uger efter følgende struktur:
    • Uge 1-4: 2-4 (øvelse, fx Squat) x10-12 (gentagelser) med 3-5 min pause mellem sæt
    • Uge 5-8: 2-4 (øvelse) x6-8 (gentagelser) med 3-5 min pause mellem sæt

    • Uge 9-12: 2-4 (øvelse) x2-4 (gentagelser) med 3-5 min pause mellem sæt

Obs. Et sæt består af de angivne gentagelser (fx 10-12), som man gentager 2-4 gange alt efter, hvor frisk man er. 

  • Belastningen starter på 60 % af 1RM (one repitition maximum, red.) i uge 1 og justeres op eller ned med 1-5 kg efter dagsform og træningsrespons. På samme måde justeres antallet af sæt op eller ned alt efter energiniveau. Så er man træt, kan man nøjes med 2 sæt af en øvelse, hvorimod man kan køre 4 sæt på en øvelse, hvis man er frisk.
  • Forskerne bag projektet er ph.d. Gorm Henrik Fogh Rasmussen, lektor Mathias Vedsø Kristiansen og professor Pascal Madeleine fra forskningsgruppen Sport Sciences – Performance and Technology ved Aalborg Universitet.

Kontakter

Gorm Henrik Fogh Rasmussen, ph.d. fra Aalborg Universitet
Mail: ghfr@hst.aau.dk
Tlf.: 2812 6211

Mathias Vedsø Kristiansen, lektor og ph.d. ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet
Mail: mvk@hst.aau.dk
Tlf.: 2680 3460

Pascal Madeleine, professor, dr.scient, ph.d. ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet
Mail: pm@hst.aau.dk
Tlf.: 3055 3633

For kontakt til brystkræftoverlever Karina From Larsen kontakt Jane Grønning Johansen
Presserådgiver ved Aalborg Universitet
Mail: janegj@adm.aau.dk
Tlf.: 9356 2377

Billeder

Ph.d. i Sundhed- og Idrætsvidenskab Gorm Rasmussen fra Aalborg Universitet viser en af de øvelser, der kan lindre smerter hos brystkræftoverlevere Foto: AAU
Ph.d. i Sundhed- og Idrætsvidenskab Gorm Rasmussen fra Aalborg Universitet viser en af de øvelser, der kan lindre smerter hos brystkræftoverlevere Foto: AAU
Download
Ph.d. Gorm Rasmussen. Foto: AAU
Ph.d. Gorm Rasmussen. Foto: AAU
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum