Ny forskning støtter ikke brug af dyre materialer til at stabilisere hoftebrud

Traditionelle implantater (glideskrue) til at fiksere hoftebrud ser ud til at give lige så gode resultater som mere avancerede implantater (marvsøm). Det viser en ny stor undersøgelse af hofteopererede patienter ét år efter operationen, som i sommer er offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA Network Open.

Nogle af verdens mest fremtrædende hoftekirurger fra 12 lande har sammenlignet operationsresultater hos patienter med hoftebrud opereret med to forskellige slags implantater. Fra Danmark har overlæge, ph.d., MPA og klinisk lektor Ole Brink fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet deltaget i studiet.

- Internationalt har trenden været, at flere og flere patienter opereres med dyrere og mere avancerede implantater. Men dette studie tyder på, at der ikke er forskel på den traditionelle glideskrue og de dyrere marvsøm. Resultaterne kan få væsentlig betydning for den fremtidige behandling af patienter med hoftebrud, siger Ole Brink.

Studiet er gennemført på 25 hospitaler i 12 lande og omfatter i alt 850 patienter med såkaldte trochanteriske hoftebrud, der efter lodtrækning blev opereret og fik sat bruddet sammen med enten et traditionelt implantat (glideskrue) eller et mere avanceret marvsøm.

Ved kontrol efter 3 og 6 måneder havde de patienter, der var behandlet med marvsøm, en signifikant større mobilitet og et højere funktionsniveau, end de patienter, der var behandlet med en glideskrue. Men efter 12 måneder var der ingen signifikante forskelle i hverken helbredsrelateret livskvalitet, mobilitet og funktionsniveau eller i komplikationer og dødsfald mellem de to grupper af patienter.

Forskerne konkluderer, at resultaterne understøtter en stigende evidens for, at for størstedelen af patienter med trochanteriske hoftebrud er fordelen ved at bruge dyrere marvsøm meget lille, og at den øgede brug af disse implantater ikke er berettiget. De billigere implantater ser derfor ud til at være et acceptabelt alternativ og vil kunne reducere omkostningerne til implantater ved denne type operationer med op til 40 procent.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Lodtrækningsbaseret klinisk forsøg.

Samarbejdspartnere: London Health Sciences Centre og Western University i Ontario, Canada, samt en række andre internationale hospitaler i USA, Europa og Asien.

Ekstern finansiering: Den medikotekniske virksomhed Stryker.

Interessekonflikter: Forfatterne har deklareret interessekonflikter i den videnskabelige artikel.