
Ny forskning: Specialiseret terapi har afgørende effekt for unge, der er børn af forældre med alkoholproblemer
Aarhus Universitet har gennemført første del af forskningsprojektet Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark. Forskningsprojektet er gennemført blandt unge i nonprofitorganisationen TUBA Danmark, der tilbyder specialiseret terapi til unge i alderen 14-35 år, der er børn af forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
I projektet har et team af forskere undersøgt 358 unge i alderen 25-35 år, der er påvirket af senfølger efter en barndom med forældre ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug. De unge har alle søgt hjælp i TUBA, der yder specialiseret terapi til denne gruppe unge. Forskerne har undersøgt, hvad der sker, hvis de unge får hjælp med det samme – og hvad der sker, hvis de må vente i et år.
Konklusionen er entydig. Det gør en markant forskel for de unges trivsel og livsmestring at tilbyde specialiseret behandling hurtigt. De trives bedre, er mindre psykisk belastede og er bedre til at mestre livet. Det har også signifikant betydning IKKE at tilbyde behandling til denne gruppe unge. TUBAs terapi har afgørende effekt.
”Behandlingen har statistisk set en signifikant positiv effekt. Det gælder psykisk trivsel generelt, og depression specifikt. Det viser sig desuden, at overvældende mange har kompleks-PTSD, en "ny diagnose" i diagnose-systemet (ICD-11), som kræver en særlig tilgang, når den skal behandles,” siger faglig leder i TUBA Helle Lindgaard.
Forskningsprojektet forventes at være færdigt i 2023.
”Det er enestående at måle effekten af terapi, som vi konsekvent gør det i TUBA, og at sammenligne data med en kontrolgruppe. Det er sjældent, at den tilgang bliver bedrevet indenfor sociale tilbud som vores. Men det er faktisk det, som det videnskabelige projekt har gjort. Det dokumenterer sort på hvidt effekten af TUBAs behandlingstilbud til unge op til 35 år, der er påvirket af varierende grader af senfølger efter en opvækst med forældre, der har haft alkoholproblemer eller et stofmisbrug,” siger landsleder i TUBA Danmark Henrik Appel.
Program for konference 1. september 2021, kl. 15-18.
Det er gratis at deltage i konferencen.
15:00 – 15:10 Velkomst v. medlem af Folketinget Camilla Fabricius og TUBA Danmarks landsleder Henrik Appel
15:10 – 15:30 Præsentation af forskningsprojekt og resultater: Measuring the impact of psychological therapy – experimental evidence from TUBA Denmark v. forsker Bastien Michel, BSS
15:30 – 15:50 Forskning ”oversat” til praksis – feltet generelt og de unge specifikt v. Helle Lindgaard, faglig chef, TUBA Danmark
15:50 – 16:10 TUBA-unge fortæller om det personligt virksomme
16:10 – 16:35 Pause
16:35 – 16:55 Hvorfor måle om indsatsen virker? – tanker fra TrygFonden v. forskningschef Anders Hede
16:55 – 17:30 Spørgsmål og debat
17:30 – 17:45 Opsamling og kig ind i fremtiden: Fremtidige indsatser til unge fra familier med misbrug v. Helle Lindgaard
17:45 Tak for i dag v. Helle Lindgaard
Nøgleord
Kontakter
Ønsker du at deltage i konferencen, har du spørgsmål eller ønske om interview, skal du være velkommen til at kontakte: Presse- og kommunikationschef Ulla Johanne Johansson, tlf. 30672486, ulj@tuba.dk
Information om TUBA
Børn og unge med senfølger
I dag viser tal, at ca. 30% af unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere, har en forhøjet risiko for selv at få et misbrug. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, oplever ofte fysisk og psykisk vold samt overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De oplevelser går ikke væk, bare fordi de fylder 18 år. Tværtimod plages mange i deres ungdom- og voksenliv af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært.
Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år vokser op i familier med alkoholproblemer og/eller stofmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse.
Forskningsprojektet
TUBA har gennem de seneste 24 år arbejdet med at behandle unge i alderen 14-35 år for senfølgerne efter en barndom påvirket af misbrug og har i de seneste 7 år arbejdet med at dokumentere effekten af behandlingen. Det er de data, som oprindeligt inspirerede til at anlægge en videnskabelig tilgang til området. Der findes meget lidt forskning indenfor området. Med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Det Obelske Familiefond og Novo Nordisk Fonden blev forskningsprojektet skudt i gang i 2019.
Et team af forskere fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences har fulgt 358 unge i alderen 25-35 år, der har fået behandling i TUBA Danmark for senfølger efter en barndom og/eller ungdom med forældre, der har haft alkoholproblemer eller et stofmisbrug.
Halvdelen af de unge har gennemført et behandlingsforløb i TUBA, mens den anden halvdel har stået på venteliste i et år, før de har påbegyndt behandling.
TUBA
TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. TUBA har 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.
I 2020 var 3969 børn og unge i behandling i TUBA.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Terapi hjælper unge fra familier med misbrug14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre selvværd, styrkede relationer og håb for fremtiden er nogle af de bokse, unge fra familier med misbrug kan sætte flueben ved efter et specialiseret terapiforløb. For en svær opvækst behøver ikke spænde ben hele livet.
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.