Vi har nok alle prøvet det. Måske har du tømt din papirkurv på din computer, for kort efter at opdage, at der gemte sig noget indhold, du alligevel skulle bruge. Eller måske har din IPhone givet op, før du havde fået lagt alle børnebillederne op i skyen. Der er mange måder at miste data på, og netop det hverdagslige perspektiv på datatab er udgangspunktet for Nanna Bonde Thylstrup nye forskningsprojekt ”DALOSS”.

Hun er lektor på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved CBS, hvor hun blandt andet forsker i politik og etik inden for data og maskinlæring. Og så er hun en af modtagerne af det prestigefyldte ERC’s Starting Grant, der hver år uddeles af Det Europæiske Forskningsråd til topforskere der har 2-7 års erfaring efter deres færdiggørelsen af deres ph.d.

Elon taber din data
Nanna Bonde Thylstrup har fået tildelt en bevilling på ca. 15 mio. kroner til at forske i, hvad det betyder, når data går tabt.

Hun har i flere år forsket i såkaldt big data og de spørgsmål der knytter sig til, at vi producerer mere og mere data. I den proces stod det klart, at mens vi har gode svar på, hvilke muligheder og udfordringer akkumulering af data har for samfundet og for individer, ved vi stadig meget lidt om, hvad det vil sige, når data går tabt, og hvordan vi overhovedet skal forstå datatab. 

”Når vi hører om datatab, er det ofte i forbindelse med spektakulære sager, som sagen om ’Slette Mette’ eller som nu, hvor Elon Musk har købt Twitter, og vi står overfor et potentielt kæmpe datatab. Men vi ved meget lidt om de hverdagslige udfordringer og muligheder der ligger i datatab, og det bliver mere og mere vigtigt, desto mere data vi producerer, og desto flere krav der stilles til, at vi får data til at forsvinde f.eks. via GDPR”, fortæller Nanna Bonde Thylstrup.

Det overordnede mål med det femårige forskningsprojekt er derfor at blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at data forsvinder, og hvilke beslutninger datatab indebærer.

”Tænk på din egen hverdag. Der vil du formentlig slette data hver dag, fx, når du sletter en e-mail eller skifter din telefon ud, og der er noget du ikke får med over. Jeg vil forstå det her område i hverdagslige termer. Hvad sker der egentlig, når vi trykker slet. Der er jo på den ene side det her narrativ om, at internettet aldrig glemmer, og på den anden side mister og sletter vi aktivt data hver dag. Og i begge tilfælde indgår der både følelser af sikkerhed men også af risici”.

Hvem får mulighed for at definere, hvornår noget er et tab?

En bedre forståelse for, hvad det betyder, når data går tabt, vil ifølge forskeren også gøre det lettere at forstå, hvordan vi definerer, hvornår noget er vigtigt.

 ”Et tab er altid normativt defineret. Noget kan opleves som et stort tab for dig og en bagatel for andre, og det er her, hvor interessen for de sociale og politiske aspekter kommer ind. Hvem får egentlig mulighed for at definere, hvornår noget er et tab. Udgangspunktet for projektet er derfor heller ikke, at datatab er et problem. Udgangspunktet er at få en bedre teoretisk forståelsesramme. Hvad det er vi taler om, når vi taler om datatab”, fortæller Nanna Bonde Thylstrup og kommer med et eksempel:

”Lad os tage kulturinstitutioner. De ved jo udmærket, at man ikke kan bevare alt der nogensinde er blevet lavet, og det er jo netop tit i udvælgelsen, at værdien skabes. Hvis man bare uhæmmet samler, kan det være svært at skabe mening i den samling man har fået lavet sig. Der hvor det politiske og sociale spørgsmål kommer ind er så, hvem der får mulighed for at bestemme, hvad der skal gemmes og hvad der skal slettes, og det er også et spørgsmål om, hvordan vi overhovedet måler, definerer og forstår, hvornår noget er betydeligt.”

De humanistiske perspektiver i digitalisering er vigtige

Inspirationen til forskningsprojektet har Nanna Bonde Thylstrup fået, da hun skrev sin ph.d.-afhandling. Her undersøgte hun de politiske aspekter ved massedigitalsering, særligt inden for kulturinstitutioner, og brugte lang tid på at kortlægge, hvordan eksempelvis bøger kommer fra analog til digital form, og hvilke processer det involverer.  

”Noget af det jeg kunne se dengang var, at der var en hel masse som aldrig nåede at blive digitaliseret. Så hvordan træffer folk den beslutning?”, siger hun og forklarer at interessen for digitalisering på et overordnede plan går endnu længere tilbage:

”Jeg har altid været interesseret i hvordan digitalisering forandrer den måde vi er i verden på. Det er ikke kun det tekniske der er relevant. De digitale forandringer handler i lige så høj grad om mennesker og kultur. Den ændrer den måde vi ser på os selv og påvirker vores adfærd, fx ved at give os nye måder at læse og lytte til musik på.”

Om Nanna Bonde Thylstrup
Lektor på Ledelse, Samfund og Kommunikation ved CBS, hvor hun forsker i samspillet mellem den digitale udvikling og kulturelle, sociale og politiske forandringer, og har tidligere bl.a. skrevet bøger om massedigitalisering og big data udgivet på MIT Press.

Om ERC Starting Grants
Hvert år uddeler Det Europæiske Forskningsråd (ERC) de såkaldte Starting Grants til forskere, der har 2-7 års erfaring efter deres færdiggørelsen af deres ph.d. Forskerne modtager 1,5 million euro over en periode 5 år til at opbygge en forskningsgruppe omkring en banebrydende forskningsidé.