Ny forskning skal give større viden om senfølger ved COVID-19

Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever cirka 10 % af de personer, som får COVID-19, at få langvarige symptomer eller senfølger, efter den egentlige sygdom er klinget af.

Flere rapporter viser, at COVID-19 ikke kun er en akut luftvejssygdom, men kan forårsage langvarig sygdom eller ubehag ved at påvirke kroppens organsystemer. COVID-19 ser ud til at kunne forårsage vedvarende symptomer selv hos patienter med mildere sygdomsforløb, og der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om, hvor mange patienter der oplever langvarige symptomer eller senfølger, og hvordan man kan give den bedste behandling.

For at skabe ny viden på dette område har Novo Nordisk Fonden bevilget i alt 39,2 mio. kr. til seks forskningsprojekter, der skal undersøge arten, forekomsten og fordelingen af langvarige symptomer hos patienter, der har haft COVID-19. I nogle tilfælde vil resultaterne fra projekterne kunne bane vej for nye behandlingsformer af senfølgerne.

”De seks projekter dækker en række forskellige målgrupper og tilgange til at undersøge senfølger ved COVID-19. Det er min forventning, at disse projekter, både hver især og samlet set, kan give os værdifuld viden om senfølgerne ved COVID-19 og de bedst mulige potentielle behandlingsmuligheder,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden.

Forskellige tilgange til at undersøge senfølger ved COVID-19
De seks projekter undersøger forskellige patientgrupper på tværs af såvel faggrænser som landegrænser for at finde ny viden om, hvad der skaber senfølger ved COVID-19, og hvordan de bedst kan behandles.

Et projekt fokuserer for eksempel på at undersøge størrelsesordenen af de kognitive, neurologiske og mentale sundhedseffekter ved COVID-19 på både individ- og samfundsniveau. Formålet er at forstå og bekæmpe den påvirkning, pandemien har på hjernen.

Et andet projekt vil undersøge vedholdende smerter hos COVID-19-patienter. Projektet vil inddrage mere end 10.000 personer på tværs af Europa.

Et tredje projekt vil tilvejebringe viden, der kan bruges til at designe effektive interventioner mod senfølger af COVID-19, der er målrettet patienter med indvandrer- og minoritetsbaggrund.

Bevillingerne er uddelt gennem det enkeltstående program ”Research in long-term health consequences of COVID-19 illness”. Projekterne løber i tre-fire år.

De seks bevillingsmodtagere:
Lektor Daniel Kondziella, Neurologi, Rigshospitalet
Projekttitel: Cognitive, neurological and mental health burden 6 months to 3 years after COVID-19
Bevillingsbeløb: 7.343.168 kr.

Professor Tine Jess, Aalborg Universitet, København
Projekttitel: The long-term consequences of COVID-19 in patients with immune-mediated inflammatory diseases: nationwide Danish cohort studies
Bevillingsbeløb: 3.234.000 kr.

Professor Lars Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Projekttitel: Multidisciplinary Systematic Investigation and Experimental Treatment of Long-Term COVID-19 Illness
Bevillingsbeløb: 9.999.203 kr.

Professor Lars Arendt-Nielsen, Center for Neuroplasticity and Pain og Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet
Projekttitel: Incidence and Characterisation of Persistent Pain in COVID-19 Survivors: A pan-European Concerted Action
Bevillingsbeløb: 8.032.543 kr.

Professor Marie Nørredam, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Københavns Universitet
Projekttitel: Long-term health consequences of COVID-19 illness among patients with migrant and ethnic minority background
Bevillingsbeløb: 5.275.000 kr.

Lektor Tor Biering-Sørensen, Kardiologi, Herlev og Gentofte Hospital
Projekttitel: The ECHOVID-19 Longterm Study
Bevillingsbeløb: 5.310.000 kr.