Ny forskning: Risikoen for soloulykker i trafikken fordobles for brugere af ADHD-medicin
Lektor Anne Vingaard Olesen, adjunkt Tanja Kidholm Osmann Madsen og lektor Harry Lahrmann er alle en del af Trafikforskningsgruppen ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (AAU). De har i samarbejde med professor i psykofarmakologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Jimmi Nielsen, undersøgt sammenhængen mellem brugen af psykofarmaka og risikoen for at ende i en trafikulykke.
Deres forskning viser, at brugere af ADHD-medicin generelt har en forøget risiko på 62 procent for at blive involveret i en trafikulykke. Samtidig er risikoen for, at bilister på ADHD-medicin ender i en soloulykke, næsten fordoblet i forhold til ikke-brugere af medicinen.
-En fordobling i antallet af soloulykker tyder på, at brugere af ADHD-medicin er mere udsatte i trafikken, siger Anne Vingaard Olesen fra AAU.
Jimmi Nielsen fortæller, at ADHD-medicin blandt andet omfatter gruppen af centralstimulerende lægemidler, som hos patienter med ADHD kan forbedre koncentrationen. Omvendt kan den, særligt ved høj dosis, for personer uden ADHD forringe koncentrationen og dermed køreevnen.
- Problemet er imidlertid, at ADHD-lidelsen i sig selv også påvirker koncentrationen og dermed køreevnen, hvorfor der som udgangspunkt – også fra et trafiksikkerhedsperspektiv – vil være fordele ved at behandle ADHD-lidelsen med medicin. Men det vil naturligvis altid være en klinisk vurdering, beretter Jimmi Nielsen fra Københavns Universitet.
Andre risici i trafikken
Det markante resultat kan, ifølge forskerne, være startskuddet til en drøftelse af, hvornår der bør udstedes kørselsforbud til patienter der bruger psykofarmaka. Lektor Anne Vingaard Olesen fremhæver, at vi andre steder i færdselslovgivningen tillader store forskelle i risici mellem trafikantgrupper, og at der derfor skal foretages en afvejning i forhold til, om dette også er en risiko vi skal acceptere.
-Vores samfund accepterer andre risici i trafikken end psykofarmaka. Blandt andet er det velkendt, at unge nye bilister har en langt større risiko end den rutinerede bilist. Så spørgsmålet er, om dette også er en risiko, som vi som samfund skal acceptere, eller om man skal lovgive strengere i forhold til psykofarmaka i trafikken. Det er op til beslutningstagerne at bestemme, siger Anne Vingaard Olesen.
I Danmark er der i forvejen restriktioner mod nogle typer psykofarmaka i trafikken. For eksempel kan benzodiazepiner, som bruges til at behandle angst og søvnløshed, nedsætte koncentrationen og reaktionsevnen lige så meget som alkohol. Men for langt de fleste typer psykofarmaka er det en klinisk vurdering fra den ordinerende læge, der afgør, om den enkelte patient skal have et forbud mod at køre bil.
Et omfattende studie
Forskningsprojektet er baseret på statistikker fra 1996 til 2018 og indeholder data fra 130.000 førere af motorkøretøjer, som har været involveret i en politiregistreret ulykke med personskade.
Forskerne har ved hjælp af CPR-registret krydstjekket med opslag i det danske receptregister. På den måde har de kunnet udlede, hvilke af førerne som både har været involveret i en ulykke og har fået udskrevet en recept på psykofarmaka inden for 90 dage.
Forskerne har taget udgangspunkt i fire forskellige præparattyper, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner og z-hypnotika, antidepressiva og midler mod ADHD. Desuden har forskningsgruppen også angivet, om førerne havde kørekort, hvilken type ulykke det var, og om de var påvirkede af alkohol.
En af de ubekendte faktorer i forskningen er, at man ikke kan være sikker på, om førerne faktisk har taget den medicin, som de har fået udskrevet. Af samme årsag kan projektet ikke afdække, om det er selve behandlingen eller sygdommen, som påvirker førernes risiko for at ende i en trafikulykke, men det er noget forskningsgruppen i fremtiden har planer om at forske mere i.
Forskningsprojektet er finansieret af Helsefonden, som hvert år er med til at finansiere projekter indenfor social- og sundhedsområdet.
-Vi er glade for at have bidraget til et projekt, som giver en mere nuanceret forståelse af de problematikker, der er forbundet med mobilitet og brug af medicin, siger Helsefondens direktør Lise Bonnevie om forskningsprojektet.
Kontakter
Anne Vingaard Olesen
Lektor, BUILD, Aalborg Universitet.
Mail: avo@build.aau.dk
Telefon: 9940 2751
Jimmi Nielsen
Professor og overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup.
Mail: Jimmi.Nielsen@regionh.dk
Telefon: 3132 6403
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet24.4.2024 14:54:08 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af Aalborg Universitets 50-års jubilæum har Spar Nord Fonden bevilget knap 6 mio. kroner til realiseringen af Kirstine Roepstorffs værk: Den Galaktiske Fællespark. Nu skal en græsplæne i Aalborg Øst omdannes til et magisk univers, der indbyder til fællesskab for alle i lokalområdet.
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum