Aalborg Universitet

Ny forskning: Risikoen for soloulykker i trafikken fordobles for brugere af ADHD-medicin

Del

Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe har undersøgt sammenhængen mellem trafikulykker og brugen af psykofarmaka. Deres resultater viser, at personer, som bliver behandlet med ADHD-medicin, har en fordoblet risiko for at komme ud for en soloulykke.

Lektor Anne Vingaard Olesen, adjunkt Tanja Kidholm Osmann Madsen og lektor Harry Lahrmann er alle en del af Trafikforskningsgruppen ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (AAU). De har i samarbejde med professor i psykofarmakologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Jimmi Nielsen, undersøgt sammenhængen mellem brugen af psykofarmaka og risikoen for at ende i en trafikulykke.

Deres forskning viser, at brugere af ADHD-medicin generelt har en forøget risiko på 62 procent for at blive involveret i en trafikulykke. Samtidig er risikoen for, at bilister på ADHD-medicin ender i en soloulykke, næsten fordoblet i forhold til ikke-brugere af medicinen.

-En fordobling i antallet af soloulykker tyder på, at brugere af ADHD-medicin er mere udsatte i trafikken, siger Anne Vingaard Olesen fra AAU.

Jimmi Nielsen fortæller, at ADHD-medicin blandt andet omfatter gruppen af centralstimulerende lægemidler, som hos patienter med ADHD kan forbedre koncentrationen. Omvendt kan den, særligt ved høj dosis, for personer uden ADHD forringe koncentrationen og dermed køreevnen.

- Problemet er imidlertid, at ADHD-lidelsen i sig selv også påvirker koncentrationen og dermed køreevnen, hvorfor der som udgangspunkt – også fra et trafiksikkerhedsperspektiv – vil være fordele ved at behandle ADHD-lidelsen med medicin. Men det vil naturligvis altid være en klinisk vurdering, beretter Jimmi Nielsen fra Københavns Universitet.

Andre risici i trafikken

Det markante resultat kan, ifølge forskerne, være startskuddet til en drøftelse af, hvornår der bør udstedes kørselsforbud til patienter der bruger psykofarmaka. Lektor Anne Vingaard Olesen fremhæver, at vi andre steder i færdselslovgivningen tillader store forskelle i risici mellem trafikantgrupper, og at der derfor skal foretages en afvejning i forhold til, om dette også er en risiko vi skal acceptere.

-Vores samfund accepterer andre risici i trafikken end psykofarmaka. Blandt andet er det velkendt, at unge nye bilister har en langt større risiko end den rutinerede bilist. Så spørgsmålet er, om dette også er en risiko, som vi som samfund skal acceptere, eller om man skal lovgive strengere i forhold til psykofarmaka i trafikken. Det er op til beslutningstagerne at bestemme, siger Anne Vingaard Olesen.

I Danmark er der i forvejen restriktioner mod nogle typer psykofarmaka i trafikken. For eksempel kan benzodiazepiner, som bruges til at behandle angst og søvnløshed, nedsætte koncentrationen og reaktionsevnen lige så meget som alkohol. Men for langt de fleste typer psykofarmaka er det en klinisk vurdering fra den ordinerende læge, der afgør, om den enkelte patient skal have et forbud mod at køre bil.

Et omfattende studie

Forskningsprojektet er baseret på statistikker fra 1996 til 2018 og indeholder data fra 130.000 førere af motorkøretøjer, som har været involveret i en politiregistreret ulykke med personskade.

Forskerne har ved hjælp af CPR-registret krydstjekket med opslag i det danske receptregister. På den måde har de kunnet udlede, hvilke af førerne som både har været involveret i en ulykke og har fået udskrevet en recept på psykofarmaka inden for 90 dage.

Forskerne har taget udgangspunkt i fire forskellige præparattyper, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner og z-hypnotika, antidepressiva og midler mod ADHD. Desuden har forskningsgruppen også angivet, om førerne havde kørekort, hvilken type ulykke det var, og om de var påvirkede af alkohol.

En af de ubekendte faktorer i forskningen er, at man ikke kan være sikker på, om førerne faktisk har taget den medicin, som de har fået udskrevet. Af samme årsag kan projektet ikke afdække, om det er selve behandlingen eller sygdommen, som påvirker førernes risiko for at ende i en trafikulykke, men det er noget forskningsgruppen i fremtiden har planer om at forske mere i.

Forskningsprojektet er finansieret af Helsefonden, som hvert år er med til at finansiere projekter indenfor social- og sundhedsområdet.

-Vi er glade for at have bidraget til et projekt, som giver en mere nuanceret forståelse af de problematikker, der er forbundet med mobilitet og brug af medicin, siger Helsefondens direktør Lise Bonnevie om forskningsprojektet.

Kontakter

Anne Vingaard Olesen
Lektor, BUILD, Aalborg Universitet.

Mail: avo@build.aau.dk
Telefon: 9940 2751

Jimmi Nielsen
Professor og overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup.

Mail: Jimmi.Nielsen@regionh.dk
Telefon: 3132 6403

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Bedre, billigere og mere pålidelig elektronik: Stor millionbevilling til AAU og partnere skal sætte fart på omstillingen til elektrisk energi10.8.2022 06:26:20 CEST | Pressemeddelelse

Mere og mere af vores energi skal i fremtiden komme fra elektriske kilder frem for fossile brændsler. Det kræver, at al elektronik – lige fra vindmøller, solcellepaneler og pumper til elbiler og elbusser – bliver både bedre, billigere og endnu mere pålidelig. Det skal Aalborg Universitet sammen med en række samarbejdspartnere arbejde på over de næste fem år med en bevilling på 24 millioner kroner fra Innovationsfonden. Kunstig intelligens i effektelektronik og flere og bedre data er blandt andet vejen frem.

Årets ansøgertal: 4.306 har AAU øverst på ønskelisten6.7.2022 17:17:22 CEST | Pressemeddelelse

Aalborg Universitet (AAU) har som forventet modtaget færre ansøgninger end de senere år. Samme tendens ses på landsplan. Til gengæld er den procentvise andel af ansøgere med AAU som 1. prioritet steget – især drevet af en øget interesse for de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Samtidig har nye uddannelser inden for software, computerteknologi og bæredygtige byggeprocesser fået flotte ansøgertal.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum