Ny forskning: Risikoen for soloulykker i trafikken fordobles for brugere af ADHD-medicin
29.6.2022 05:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Lektor Anne Vingaard Olesen, adjunkt Tanja Kidholm Osmann Madsen og lektor Harry Lahrmann er alle en del af Trafikforskningsgruppen ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (AAU). De har i samarbejde med professor i psykofarmakologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Jimmi Nielsen, undersøgt sammenhængen mellem brugen af psykofarmaka og risikoen for at ende i en trafikulykke.
Deres forskning viser, at brugere af ADHD-medicin generelt har en forøget risiko på 62 procent for at blive involveret i en trafikulykke. Samtidig er risikoen for, at bilister på ADHD-medicin ender i en soloulykke, næsten fordoblet i forhold til ikke-brugere af medicinen.
-En fordobling i antallet af soloulykker tyder på, at brugere af ADHD-medicin er mere udsatte i trafikken, siger Anne Vingaard Olesen fra AAU.
Jimmi Nielsen fortæller, at ADHD-medicin blandt andet omfatter gruppen af centralstimulerende lægemidler, som hos patienter med ADHD kan forbedre koncentrationen. Omvendt kan den, særligt ved høj dosis, for personer uden ADHD forringe koncentrationen og dermed køreevnen.
- Problemet er imidlertid, at ADHD-lidelsen i sig selv også påvirker koncentrationen og dermed køreevnen, hvorfor der som udgangspunkt – også fra et trafiksikkerhedsperspektiv – vil være fordele ved at behandle ADHD-lidelsen med medicin. Men det vil naturligvis altid være en klinisk vurdering, beretter Jimmi Nielsen fra Københavns Universitet.
Andre risici i trafikken
Det markante resultat kan, ifølge forskerne, være startskuddet til en drøftelse af, hvornår der bør udstedes kørselsforbud til patienter der bruger psykofarmaka. Lektor Anne Vingaard Olesen fremhæver, at vi andre steder i færdselslovgivningen tillader store forskelle i risici mellem trafikantgrupper, og at der derfor skal foretages en afvejning i forhold til, om dette også er en risiko vi skal acceptere.
-Vores samfund accepterer andre risici i trafikken end psykofarmaka. Blandt andet er det velkendt, at unge nye bilister har en langt større risiko end den rutinerede bilist. Så spørgsmålet er, om dette også er en risiko, som vi som samfund skal acceptere, eller om man skal lovgive strengere i forhold til psykofarmaka i trafikken. Det er op til beslutningstagerne at bestemme, siger Anne Vingaard Olesen.
I Danmark er der i forvejen restriktioner mod nogle typer psykofarmaka i trafikken. For eksempel kan benzodiazepiner, som bruges til at behandle angst og søvnløshed, nedsætte koncentrationen og reaktionsevnen lige så meget som alkohol. Men for langt de fleste typer psykofarmaka er det en klinisk vurdering fra den ordinerende læge, der afgør, om den enkelte patient skal have et forbud mod at køre bil.
Et omfattende studie
Forskningsprojektet er baseret på statistikker fra 1996 til 2018 og indeholder data fra 130.000 førere af motorkøretøjer, som har været involveret i en politiregistreret ulykke med personskade.
Forskerne har ved hjælp af CPR-registret krydstjekket med opslag i det danske receptregister. På den måde har de kunnet udlede, hvilke af førerne som både har været involveret i en ulykke og har fået udskrevet en recept på psykofarmaka inden for 90 dage.
Forskerne har taget udgangspunkt i fire forskellige præparattyper, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner og z-hypnotika, antidepressiva og midler mod ADHD. Desuden har forskningsgruppen også angivet, om førerne havde kørekort, hvilken type ulykke det var, og om de var påvirkede af alkohol.
En af de ubekendte faktorer i forskningen er, at man ikke kan være sikker på, om førerne faktisk har taget den medicin, som de har fået udskrevet. Af samme årsag kan projektet ikke afdække, om det er selve behandlingen eller sygdommen, som påvirker førernes risiko for at ende i en trafikulykke, men det er noget forskningsgruppen i fremtiden har planer om at forske mere i.
Forskningsprojektet er finansieret af Helsefonden, som hvert år er med til at finansiere projekter indenfor social- og sundhedsområdet.
-Vi er glade for at have bidraget til et projekt, som giver en mere nuanceret forståelse af de problematikker, der er forbundet med mobilitet og brug af medicin, siger Helsefondens direktør Lise Bonnevie om forskningsprojektet.
Kontakter
Anne Vingaard Olesen
Lektor, BUILD, Aalborg Universitet.
Mail: avo@build.aau.dk
Telefon: 9940 2751
Jimmi Nielsen
Professor og overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup.
Mail: Jimmi.Nielsen@regionh.dk
Telefon: 3132 6403
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet køber kvantecomputer til fremtidens ingeniører19.11.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet bliver et af få europæiske ingeniøruniversiteter med en kvantecomputer. Studerende skal også arbejde med kvanteteknologi under uddannelsen. Målet er at uddanne ingeniører, der udvikler fremtidens kvanteteknologi og -computere.
Nyt atlas over havets skjulte liv afslører hidtil ukendte mikroorganismer i Jordens største økosystem13.11.2026 10:10:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet (AAU) har sammen med et internationalt konsortium kortlagt næsten 10.000 mikroorganismer fra havets mørke dyb. Resultaterne giver ny indsigt i en verden, der udgør 90 procent af havet, men som stadig hører til blandt de mindst udforskede miljøer på Jorden.
Drop de hurtige tilbud: Brug din elektronik længere12.11.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
November er blevet en måned med fristende tilbud. Men vent med at købe ny elektronik. Det bedste for klima og pengepung er som regel at bruge det længere, reparere det eller give det videre. Her får du forskerens råd til, hvad du kan gøre.
Forskere finder fartgrænsen for universets hurtigst roterende objekter11.11.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
De hurtigste neutronstjerner drejer mere end 700 gange rundt i sekundet. Efter 40 års forgæves jagt på endnu hurtigere eksemplarer har en dansk forsker fundet forklaringen: Naturen kan - måske - ganske enkelt ikke skabe dem.
Livet efter hjertestop er ikke nødvendigvis så dårligt, som mange frygter11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet udfordrer forestillingen om, at et liv efter hjertestop uundgåeligt er præget af lav livskvalitet. Selvom ældre overlevere ofte får flere fysiske begrænsninger, vurderer de ikke nødvendigvis deres samlede livskvalitet lavere end deres jævnaldrende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
