Ny forskning: Protein kan måske forudsige effekten af immunterapi
Et bestemt protein har stor betydning for, hvordan immunforsvaret opfører sig overfor kræften og for, om immunterapi er effektiv. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse, hvor forskerne har målt mængden af proteinet Ambra1 i modermærkekræftknuder.
Hver tumor har sit eget mikromiljø, hvor mængden af forskellige immunceller har betydning for kræftcellernes mulighed for at vokse og sprede sig. Mikromiljøet har også stor betydning for, hvordan immunforsvaret reagerer på kræften, forklarer lektor og seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse i samarbejde med blandt andre Professor Per Guldberg.
Hun håber, at resultaterne kan føre til, at proteinet Ambra1 kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med immunterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere. der ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, som kræftcellerne lægger på immunforsvaret og forhindrer det i at arbejde.
– Hvis mængden af Ambra1 er lav i kræftcellerne, opstår der et mikromiljø, som gør, at checkpoint-hæmmere er særligt effektive. Vores fund skal undersøges nærmere, men vi håber, det kan føre til at Ambra1 kan blive brugt som en markør, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen, siger hun
Ændringer i immunforsvar baner vej for behandling
Forskningen viser, at når mængden af Ambra1 i kræftcellerne er lav, er der samtidig færre af de såkaldt regulatoriske T-celler i tumorens mikromiljø. De regulatoriske T-celler er en del af kroppens immunforsvar, og de dæmper immunforsvarets angreb på kræftcellerne. Hvis niveauet af dem er lavt, vil der derfor være en særlig god effekt af at aktivere immunforsvaret gennem immunterapi.
– I forsøg med mus så vi, at når vi fjernede Ambra1, virkede behandling med checkpoint-hæmmere særligt effektivt, siger Daniela De Zio.
Indtil videre er forsøgene udført i laboratoriet, men forskerne arbejder videre for at bekræfte effekten af Ambra1 i patienter. Selv om immunterapi har vist særligt gode resultater i behandling af modermærkekræft, er der stadig patienter, hvor behandlingen ikke virker, enten fra starten eller fordi kræften bliver modstandsdygtig med tiden:
– Der er stadig brug for mere viden om, hvordan man vælger den bedste behandling til den enkelte patient. Hvis Ambra1 kan bruges som biomarkør, vil det bane vejen for en bedre brug af den eksisterende behandling med checkpoint-hæmmere. Det vil spare de patienter, der ikke har gavn af behandlingen, for bivirkninger og give en mulighed for at disse patienter hurtigt kan få tilbudt en anden og potentielt mere effektiv behandling, siger Daniela De Zio.
Flere undersøgelser fra blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har vist, at Ambra1 påvirker, hvordan kræft vokser, og har betydning for, om kræftcellerne spreder sig i kroppen.
Resultaterne er offentliggjort her: Frias A et al.: Ambra1 modulates the tumor immune microenvironment and response to PD-1 blocade in melanoma. J Immunother Cancer 2023, 11. doi: 10.1136
Kontakter
Mette Weber, kommunikationsrådgiver Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Flertal ønsker røgen væk fra udeområder og arbejdspladser31.5.2023 10:14:20 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af World No Tobacco Day den 31. maj skyder partnerskabet Røgfri Fremtid en kampagne i gang, som sætter fokus på de mange ”lejligheder” til at ryge, der fortsat er i vores hverdag. Et flertal af danskerne er enige i, at flere steder skal være røgfri.
208 undersøgelser blandt danske kræftpatienter: Markant social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet24.5.2023 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er social ulighed i hele kræftforløbet. Det viser en opdateret udgave af Kræftens Bekæmpelses hvidbog ’Social ulighed i kræft i Danmark’. – Det er godt, at regeringen i den kommende Kræftplan V har fokus på ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse: Ny sundhedspakke giver håb til patienter23.5.2023 10:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Kræftplan V, flere penge til kræftområdet, tilskud til behandling af tandskader efter kræft og et pilotprojekt om screening for lungekræft. Det er blandt initiativerne i regeringens sundhedspakke, som får stor ros af Kræftens Bekæmpelse.
Historisk lave tal: Kræftpatienter venter for længe på behandling22.5.2023 13:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af kræftpatienter, der blev behandlet til tiden i 2022, er det laveste, siden man begyndte at måle på det i 2013, viser ny årsrapport. Det er foruroligende, og der skal investeres massivt på kræftområdet for at rette op, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpolitisk Forum: Sådan sikrer vi god hjælp til alle kræftoverlevere med senfølger17.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Senfølger efter kræft er et stort og stigende problem, men hjælpen er ikke god nok. Derfor fremlægger Kræftens Bekæmpelse, kræftforskere og sundhedsfaglige for første gang anbefalinger til en bedre senfølgeindsats. Det sker i dag til Kræftpolitisk Forum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum