Ny forskning fra AAU vil bane vejen for europæiske energiøer og stabil energiforsyning i Indonesien

Et transmissionssystem, der kan transportere enorme mængder energi undersøisk over store afstande og forbinde flere steder samtidig.

Det er målet for et nyt, ambitiøst forskningsprojekt ved Aalborg Universitet (AAU). Forskningen skal blandt andet bruges til at give det østasiatiske ørige Indonesien en grønnere og mere sikker energiforsyning. Og så er teknologien vigtig at udvikle for at kunne etablere de omtalte energiøer, som vurderes til at være en central del af fremtidens klimaløsning.  

- Projektets perspektiver er af global interesse, siger forskningsleder Filipe Faria da Silva, som er lektor ved AAU Energy.

Kan ikke lade sig gøre i dag

I dag bruger man et såkaldt HVDC-system (højspændt jævnstrøm) til at transportere energi over store afstande. Teknologien bliver især brugt på tværs af vand, hvor energien bliver transmitteret via undersøiske kabelforbindelser. Men det er meget svært at forbinde et HVDC-system med mere end to punkter.

- Du kan lave en forbindelse mellem Danmark og Holland, men hvis du på samme forbindelse vil omkring en vindmøllepark i Tyskland, er der straks meget større udfordringer med at styre systemet, siger Filipe Faria da Silva.

Det skal forskningsprojektet lave på ved at udvikle et koncept til styring af netop multiterminal HVDC mellem øerne i det indonesiske ørige.

- Vi vil gerne kunne gøre de samme ting offshore, som vi kan gøre onshore, siger professor Claus Leth Bak fra AAU Energy, som også er en del af projektet.

Mere end 270 millioner indbyggere

Det er nyt at forsøge at udvikle et multiterminal HVDC-system i de størrelsesordner, der skal til for at levere strøm til flere millioner mennesker. Det vil være scenariet for de fremtidige energiøer og er også en af de nuværende udfordringer i øriget Indonesien, hvor forskningsprojektet som nævnt tager udgangspunkt.

Projektet bliver også finansieret af Danida, Udenrigsministeriets enhed for udviklingssamarbejde.

I det sydøstasiatiske land bor der 270 millioner mennesker, hvilket gør det til verdens fjerdestørste nation målt på indbyggere. En stor del af landets energi kommer desuden fra kulkraftværker.

Det er både negativt for den grønne omstilling og for indbyggerne, der oplever faldende fiskebestande og svigtende høst som følge deraf. Landets forbrug af elektricitet beregnes desuden til at stige med 76 procent i løbet af de kommende 10 år.

Udfordringen i Indonesien er blandt andet, at langt størstedelen af landets indbyggere bor på øen Java, hvor der er ringe mulighed for at udvinde grøn energi. Det er der andre steder i landet, der består af mere end 13.000 øer. 

- Med det nye forskningsprojekt er vi tættere på at kunne forbinde de forskellige øers el-net til gavn for både bæredygtighed, miljø og sikkerheden af landets energiforsyning, siger lektor Filipe Faria da Silva.

Vigtigt for energiøer

Samtidig er forskningen som nævnt vigtig i forhold til at kunne etablere de såkaldte energiøer. Det er kunstigt skabte øer, der blandt andet skal forbinde havvindmøllerparker med flere landes el-net. Det anses som værende et afgørende våben i kampen mod klimaudfordringerne.

I øjeblikket planlægger den danske regering at bygge verdens to første energiøer i henholdsvis Østersøen og Nordsøen før 2033.

I et whitepaper af adskillige prominente energiforskere fra AAU og DTU, heriblandt også Filipe Faria da Silva og Claus Leth Bak, bliver projektet beskrevet som en Mars-mission, som vil skabe et paradigmeskifte inden for energiforsyning.

- Et multiterminal HVDC-system er en rigtig god løsning for at kunne lave energiøerne. Det er også vigtigt for energitransmissioner på vand i det hele taget. Med teknologien vil vi kunne løse en lang række udfordringer, siger Filipe Faria da Silva.

Også højaktuelle fænomener som stigning i elprisen i Europa og manglen på brændstof til biler i England kan afhjælpes ved en gradvis elektrificering af Europas samfund.  

- Det kan hurtigere og bedre opnås, hvis el-nettene, eksempelvis omkring Nordsøen, kan forbindes. Det kræver blandt andet multiterminal HVDC-systemer, siger Claus Leth Bak. 

FAKTA:

Projektet hedder HVDC green: HVDC grid for interconnecting Nusantara

Støttes med 4,6 millioner kroner af Danida, Udenrigsministeriets enhed for udviklingssamarbejde.

Laves i samarbejde med et indonesisk universitet og Indonesiens el-net

Læs mere her