Ny forskning: Dette afgør, hvor længe man har antistoffer efter corona-vaccine
29.3.2022 08:49:26 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Flere tusind ansatte på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital har lagt arm til vacciner og blodprøver, som nu er blevet til historisk og vigtig forskning.
Studiet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
- Vores analyser af blodprøverne viser, at man over tid mister stort set alle sine antistoffer, men at kvinders holder længere end mænds, at yngre har antistoffer i længere tid end ældre, og at antistofferne bliver i kroppen længere, hvis man har haft corona, siger førsteforfatter på artiklen Laura Pérez-Alós, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Molekylær Medicinsk Laboratorium, Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.
Forskerne har målt på flere forskellige antistoffer og undersøgt prøver taget henholdsvis før vaccination samt tre uger, to måneder og seks måneder efter den første vaccination.
Forsinket andet stik påvirker effekten
Blandt deltagerne var der en del, der fik første stik med vaccinen fra Astra Zeneca, som blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. Derfor fik de først senere andet stik med vaccinen fra Pfizer. Her kunne forskerne se en forskel på dem, der fik andet stik senere end anbefalet og dem, der fik vaccinerne med det anbefalede mellemrum, fortæller Laura Pérez-Alós.
- Perioden mellem vaccinerne har en væsentlig betydning for, hvor længe eller hvor hurtigt antistofresponset aftager. Man får et godt respons – altså et højt niveau af antistoffer – selv om man udsætter anden vaccine, men det aftager hurtigere, siger hun.
Model kan beregne forventet niveau efter et år
Ud fra data har forskerne lavet en matematisk model, der kan fremskrive udviklingen i antistoffer hos den enkelte op til et år efter vaccination. Ved at indtaste alder, køn, infektionsstatus og tiden, der er gået fra første vaccination, fås et skøn over, hvornår enkeltpersoners antistofniveau aftager.
Da målingerne ikke inkluderer tredje vaccination, som en stor del af danskerne har fået, og da de ikke medtager varianterne Delta og Omikron, kan modellen indtil videre kun bruges andre steder i verden, for eksempel i Asien, og ikke i Danmark. Men forskerne håber på at udvikle en model tilpasset den danske situation i løbet af nogle måneder.
Yderlige information
- Laura Pérez-Alós, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Molekylær Medicinsk Laboratorium, Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet, laura.perez.alos@regionh.dk
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
