Ny forsk­ning: Det­te af­gør, hvor læn­ge man har an­ti­stof­fer ef­ter cor­o­na-vac­ci­ne

Flere tusind ansatte på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital har lagt arm til vacciner og blodprøver, som nu er blevet til historisk og vigtig forskning. 

Studiet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

- Vores analyser af blodprøverne viser, at man over tid mister stort set alle sine antistoffer, men at kvinders holder længere end mænds, at yngre har antistoffer i længere tid end ældre, og at antistofferne bliver i kroppen længere, hvis man har haft corona, siger førsteforfatter på artiklen Laura Pérez-Alós, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Molekylær Medicinsk Laboratorium, Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.

Forskerne har målt på flere forskellige antistoffer og undersøgt prøver taget henholdsvis før vaccination samt tre uger, to måneder og seks måneder efter den første vaccination.

Forsinket andet stik påvirker effekten

Blandt deltagerne var der en del, der fik første stik med vaccinen fra Astra Zeneca, som blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. Derfor fik de først senere andet stik med vaccinen fra Pfizer. Her kunne forskerne se en forskel på dem, der fik andet stik senere end anbefalet og dem, der fik vaccinerne med det anbefalede mellemrum, fortæller Laura Pérez-Alós.

- Perioden mellem vaccinerne har en væsentlig betydning for, hvor længe eller hvor hurtigt antistofresponset aftager. Man får et godt respons – altså et højt niveau af antistoffer – selv om man udsætter anden vaccine, men det aftager hurtigere, siger hun.

Model kan beregne forventet niveau efter et år

Ud fra data har forskerne lavet en matematisk model, der kan fremskrive udviklingen i antistoffer hos den enkelte op til et år efter vaccination. Ved at indtaste alder, køn, infektionsstatus og tiden, der er gået fra første vaccination, fås et skøn over, hvornår enkeltpersoners antistofniveau aftager.

Da målingerne ikke inkluderer tredje vaccination, som en stor del af danskerne har fået, og da de ikke medtager varianterne Delta og Omikron, kan modellen indtil videre kun bruges andre steder i verden, for eksempel i Asien, og ikke i Danmark. Men forskerne håber på at udvikle en model tilpasset den danske situation i løbet af nogle måneder.

Yderlige information

• Laura Pérez-Alós, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Molekylær Medicinsk Laboratorium, Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet, laura.perez.alos@regionh.dk  
• Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588​