Ny formuespecialist i Andelskassen bruger alle brikker til at gøre en forskel

”Formueoptimering handler ikke kun om investering, friværdi eller pension. Hvis du virkelig vil gøre en forskel for kunden, skal alle brikker tænkes ind. Det gælder om at se kundens aktiver i en helhed – og oveni optimere kundens skatteforhold,” fortæller Rasmus Veng.
Rasmus Veng, født og opvokset i Roskilde, har opbygget en solid erfaring inden for formuerådgivning gennem sin hidtidige karriere.
”Efter en tid som ejendomsmæglertrainee blev jeg den 1. januar 2007 ansat i Roskilde Bank, hvor jeg afsluttede min bankuddannelse den 11. juli 2008. Dagen forinden var banken blevet sat til salg, og jeg sad i den del, der endte med at blive overtaget af Spar Nord. I efteråret 2010 rykkede jeg til Jylland til et job som formuerådgiver hos Nykredit Bank i Viborg”, fortæller Rasmus Veng og fortsætter
”I oktober 2012 tilbød Salling Bank mig jobbet som formuespecialist – og det var en stor og spændende udfordring. Her fik jeg for alvor fokus på at inddrage skatteoptimering som en vigtig del af formuerådgivningen”, siger Rasmus Veng.
Den værdifulde erfaring bringer han med sig til Andelskassen, hvor han allerede har taget hul på de nye opgaver.
”Mine kolleger i Andelskassen og jeg tænker formuerådgivning på samme måde, fordi vi går til opgaven med en helhedstilgang og et mål om at få alle aspekter til at gå op i en højere enhed. Det er en tungtvejende årsag til, at jeg sagde ja til jobbet. Derudover er jeg tiltrukket af den vækstrejse, Andelskassen er i gang med. Den vil jeg gerne være med på og bidrage til”, afslutter Rasmus Veng.
Han er bosiddende i Viborg sammen med sin samlever, der er landbrugsrådgiver i Nykredit og i øjeblikket venter parrets andet barn. Fra et tidligere forhold har Rasmus Veng tre børn.
I fritiden er hjemlig hygge i høj kurs hos Rasmus og familien. Tidligere har han haft store oplevelser med futsal-sporten, hvor han som målmand har spillet både Champions League og vundet VM-bronze med landsholdet fra Dansk Arbejder Idrætsforbund. Som træner har Rasmus Veng startet sporten op i Viborg, og med sønnen Tobias på holdet har de vundet flere jyske og danske mesterskaber i træk.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Daniel Perlt Grunnet vender hjem til Varde og Andelskassen14.1.2026 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Varde har ansat Daniel Perlt Grunnet som kunderådgiver. For Daniel er god rådgivning ikke kun et spørgsmål om tal, men om at skabe tryghed og stærke relationer.
Nærvær og gode relationer er i fokus hos Andelskassens nye privatkundechef12.1.2026 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring inden for rådgivning om privatøkonomi og en passion for at få folks drømme til at gå i opfyldelse er Helle Vindahl Frederiksen startet som privatkundechef i Andelskassen i Lyngby.
Bjarne Eg er ny centerdirektør i Andelskassen i Varde2.1.2026 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Bjarne Eg tiltræder som centerdirektør i Andelskassen i Varde, og han har en klar ambition om at være tæt på kunderne og aktiv i lokalsamfundet.
God rådgivning handler om tryghed og tillid – ikke kun tal17.12.2025 08:41:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Svendborg har fået ny kunderådgiver. 28-årige Maria Sørensen ser frem til at skabe stærke relationer med kunderne og hjælpe dem med løsninger, der passer til der, hvor de er i livet.
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
