Djøf

Ny formand for Offentlige Chefer i Djøf

Del
Ambassadør Hanne Fugl Eskjær bliver ny formand for de 7.700 offentlige chefer i Djøf.
Hanne Fugl Eskjær.
Hanne Fugl Eskjær.

Hanne Fugl Eskjær ser frem til Ledelseskommissionens rapport, der udkommer om få uger.

- Jeg håber vi får et godt grundlag for at drøfte, hvordan vi kan fortsat kan udvikle god ledelse i den offentlige sektor. Jeg ser frem til debatten. Det er vigtigt med en fælles forståelse for, at god ledelse kræver rum og plads til, at den enkelte leder kan tilrettelægge sit arbejde bedst muligt, så det giver mening for medarbejdere og brugere.

Samarbejde er tema, som Hanne Fugl Eskjær gerne vil fokusere på som nyvalgt formand for de Offentlige Chefer i Djøf:

- I Djøf vil vi meget gerne bidrage aktivt til at skabe de bedst mulige rammer for en veldreven offentlig sektor. For mig at se skal det gode samarbejde – både på tværs af sektorer og mellem ledelse og medarbejdere – i centrum for at opnå resultater til gavn for borgere og virksomheder. Motivation, anerkendelse og god personaleledelse hænger snævert sammen med høj produktivitet - også i den offentlige sektor, påpeger Hanne Fugl Eskjær.

Hanne Fugl Eskjær tager over efter Morten Bæk, der efter en udnævnelse til departementschef for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet måtte forlade formandsposten for de offentlige chefer i Djøf efter kun to måneder.

CV

Hanne Fugl Eskjær er 46 år, uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 1997.

Arktisk ambassadør og Kontorchef for Arktis og Nordamerika i Udenrigsministeriet.

Danmarks ambassadør i Bangladesh fra 2013 – 2016, og tidligere udstationeret til Damaskus, Prag og FN-missionen i New York. Har også været ansat som rådgiver for Østersørådets Kommissær for Menneskerettigheder og har undervist på Københavns Universitet.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til pressekonsulent i Djøf, Simon Oxby, tlf. 60 62 22 82.

Billeder

Hanne Fugl Eskjær.
Hanne Fugl Eskjær.
Download

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye