Ny formand for Djøf Studerende
29.11.2018 09:23:33 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Valget er faldet på Lea Backes, 24 år. Hun er kandidatstuderende på CBS, hvor hun læser International Business & Politics.
- Der er et stærkt politisk fokus på uddannelse og uddannelsespolitik. Desværre virker det som om, at politikerne ikke helt har blik for de studerendes hverdag og trivsel. Studerende er i dag generelt meget kompetente og engagerede, men vi skal have mere fokus på betydningen af et godt studiemiljø. Vi ser alt for mange studerende, som har problemer med stress, siger Lea Backes.
Lea Backes ser også frem til, at Folketinget tager livtag med fremdriftsreformen, men er samtidig stærkt kritisk over for de fortsatte besparelser på uddannelserne:
- Det er kortsynet og går ud over kvaliteten i uddannelserne, når politikerne fortsætter med at tvinge uddannelserne til at spare 2 pct. om året. Det er helt ødelæggende for vores uddannelseskvalitet, og ikke mindst de muligheder, vi har for at få sparring med og feedback fra vores undervisere.
Uddannelseskvaliteten ligger derfor meget højt på Djøf Studerendes dagsorden, og Lea Backes understreger, at det er emne, der rækker langt ud over de studerende selv
- Det er vigtigt at se, at kvaliteten af vores uddannelser ikke kun angår os som studerende, men også er helt afgørende for de indsatser, vi fremover vil kunne yde som ansatte i virksomhederne eller den offentlige sektor. Og for vores virke som borgere i samfundet.
Netop forståelse af, at uddannelserne er en del af samfundet i bred forstand efterlyser Lea Backes også, når det kommer til den aktuelle politiske ønske om at begrænse antallet af internationale studerende:
- Vi oplever, at man skærer uddannelsespladser væk, fordi der er indskrevet for mange udenlandske studerende. Det virker som om, nogle politikere befinder sig i en glasklokke uden forbindelse med resten af verden.
- Som studerende vil vi gerne være en del af et internationalt studiemiljø, ligesom rigtig mange gerne vil læse et semester eller to på et udenlandsk universitet eller have et praktikophold i udlandet. Det globale udsyn er vigtigt – ikke kun for os som studerende, men for Danmark og dansk erhvervsliv, påpeger Lea Backes.
Lea Backes afløser Christian Nør-Larsen på formandsposten. Han er fratrådt efter at have afsluttet sin uddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Lea Backes træffes for yderligere kommentarer på tlf. 30 64 46 09.
Billeder
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
