Ny formand for danske købmænd
11.3.2021 11:05:49 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Bestyrelsen for de cirka 1500 danske købmænd i DSK besluttede torsdag i enighed, at den fremtidige ledelse består af købmand Torben Christensen, MENY på Frederiksberg (formand), købmand Klaus Pedersen, REMA 1000 i Silkeborg (næstformand) og købmand Jan Jæger, SPAR i Østre Brønderslev, som det tredje medlem af forretningsudvalget.
Torben Christensen afløser købmand Erik Løvbjerg, Løvbjerg Supermarked, som ved sit valg for to år siden betingede sig, at han kun skulle være en ”overgangsløsning”, da DSK-formanden igennem over ti år, købmand Lisbeth Dalgaard, dengang blev formand for Dansk Arbejdsgiverforening.
Torben Christensen har – ligesom den nye næstformand, Klaus Pedersen - siddet i DSK’s bestyrelse de seneste to år og har sammen med Erik Løvbjerg og DSK’s adm. direktør John Wagner været de drivende kræfter bag en ny strategiplan under overskriften ”Vi vil sikre de bedste vilkår for den lokale købmand”, som bl.a. kom til udtryk i denne uges markante erhvervspolitiske kampagne for at få danskernes grænsehandel tilbage til Danmark.
DSK’s nye formand har været købmand på Frederiksberg i 13 år – de seneste seks år som MENY-købmand i det netop nu flot moderniserede supermarked på Borups Allé. Forinden var han salgsdirektør i ISO-kæden, varehuschef i METRO og havde haft adskillige lederstillinger i Coop, som han nærmest var født til, da både hans far og farfar var brugsuddelere i det vestjyske.
Foruden de tre købmænd i DSK’s forretningsudvalg består bestyrelsen af to repræsentanter fra købmændenes grossister, salgsdirektør Mads Nysted fra Reitan Distribution og divisionschef Kenn Espensen fra Dagrofa, og fem repræsentanter fra kæderne: Kædedirektør Richo Boss, MENY, købmand Henning Tobiasen, ABC Lavpris, adm. direktør Jesper Due, Løvbjerg Supermarked, adm. direktør Jesper Østergaard, 7-Eleven Danmark A/S, og senior director market development Mette Uglebjerg, Circle K Danmark.
DSK har i dag ca. 1500 supermarkeder, discountbutikker, nær- og conveniencebutikker som medlemmer
Nøgleord
Kontakter
John WagnerAdm. direktør
Tlf:+45 2023 2616jw@dsk.dkBilleder
Information om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

