Arbejdsmarkedets Feriefond

Ny formand for Arbejdsmarkedets Feriefond: Thomas Adelskov

Del
Thomas Adelskov
Thomas Adelskov

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har udpeget Thomas Adelskov som ny bestyrelsesformand for Arbejdsmarkedets Feriefond pr. 1. juli 2022.

Thomas Adelskov er medlem af byrådet for Socialdemokratiet i Odsherred Kommune, hvor han er 2. viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget. Fra 2013-2017 og 2018-2021 var Thomas Adelskov borgmester i samme kommune.

Tidligere har Thomas Adelskov været socialdemokratisk folketingsmedlem, og bl.a. medlem af Arbejds­markedsudvalget, samt medlem af KL’s bestyrelse og formand for KL’s Socialudvalg.

Thomas Adelskov har i sin civile og politiske karriere haft inkluderende fællesskaber og læring som vigtige omdrejningspunkter, og det fokus bringer han med som ny bestyrelsesformand for Arbejds­markedets Feriefond.

Arbejdsmarkedets Feriefond uddeler hvert år 40 mio. kr. til et landsdæk­kende feriehjælpsprogram, som giver vanskeligt stillede familier og børn mulighed for ferie fra en presset hverdag.

”Man skal ikke underkende værdien af ferielejre, hvor deltagerne samarbejder om fælles aktiviteter, afprøver forskellige udfordringer, og får nye legekammerater og netværk, som kan bryde med social isolation samt bidrage positivt til personlig udvikling og social mobilitet. Denne kombination af glæde og gavn er for mig kernen i feriehjælpen, og Arbejds­markedets Feriefond yder en vigtig indsats, jeg glæder mig til at stå i spidsen for”, siger Thomas Adelskov.

Bestyrelsen

Beskæftigelsesministeren har udpeget bestyrelsen frem til 30. juni 2025.

Formand
Thomas Adelskov
2. viceborgmester, Odsherred Kommune


Beskæftigelsesministeriet
Morten Fønsskov Greising, næstformand
Vicedirektør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

HORESTA
Pia E. Voss
juridisk direktør 

Dansk Arbejdsgiverforening
Flemming Dreesen
ansættelsesretschef

Erhvervs- og Vækstministeriet
Eva Thybo 
projekt -og udviklingschef, VisitDenmark

Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ejner K. Holst
næstformand

Fagbevægelsens Hovedorganisation
Christina Borries
politisk konsulent

DIREKTION:
Nina Löwe Krarup
direktør

Kontakter

Billeder

Thomas Adelskov
Thomas Adelskov
Download

Information om Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsmarkedets Feriefond
Arbejdsmarkedets Feriefond
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

33487000http://aff.dk

Følg pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Feriefond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Feriefond

I dag lanceres sitet SikkerLejr.dk14.10.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Arbejdsmarkedets Feriefond bevilgede i 2020 to millioner kroner til at udvikle et site, der samler viden, gode råd og konkrete værktøjer til arbejdet med beskyttelse af børn i ferie- og fritidslivet. ”Vi er glade for, at der nu er gratis adgang til viden og konkret materiale for alle organisationer, der beskæftiger sig med børn og unges fritidsliv professionelt eller på frivillig basis, i deres fortsatte arbejde med børnebeskyttelse”, udtaler Nina Löwe Krarup, direktør i Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er Red Barnet, der har stået for udvikling af sitet SikkerLejr.dk, som lanceres i dag. Hør Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, fortælle om sitet på: https://sikkerlejr.redbarnet.dk/om-sikkerlejr/

Omfattende feriehjælpsprogram hjælper fattige børn med høj risiko for social isolation3.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Jeg bliver dybt bevæget over at høre hvordan feriehjælpen løfter børnene” udtaler Nina Löwe Krarup, direktør i Arbejdsmarkedets Feriefond. Udsagn fra deltagere på ferieophold gør indtryk og bekræfter feriehjælpens betydning for de mange udsatte børn og familier: ”Det var så dejligt, at vi kunne glæde os til en ferie lige som alle andre og at se mine børns glade øjne, er det bedste, jeg har oplevet i lang tid” udtrykker en deltager fra Foreningen til Støtte for Mødre og Børn. ”Ferien har virkelig gjort en forskel for mig og børnene. Børnene har været helt anderledes efter ferien. Min datter er meget mere tryg ved verden, end hun var inden ferien. Hendes utryghed ved verden har hun døjet med i mange år. Hun er en helt anden pige efter ferien”, udtaler en deltager fra Samvirkende Menighedsplejere. En anden deltager fra Samvirkende Menighedsplejers ferieophold skriver ”Jeg fik faktisk vand i øjnene, da jeg gik og pakkede ud om lørdagen, efter ferien. Jeg blev så rørt af situationen. Tænk

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter projekt om børnebeskyttelse på ferielejre4.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

20.000 udsatte familier og børn over hele landet får hvert år en håndsrækning til ferie via Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram. 60 procent af dem er børn og unge. Fonden har nu bevilget to millioner kroner til et udviklingsprojekt i samarbejde med Red Barnet, der går helt tæt på praksis af børnebeskyttelse på ferielejre. ”Det er vigtigt at have fokus på beskyttelse og omsorg for børn – også når rammen er glade ferielejre med masser af oplevelser, sjov leg og god mad. Vi er derfor glade for, at Red Barnet har sagt ja til at stå i spidsen for at udvikle et fagligt koncept, der skal understøtte børnebeskyttelse på ferielejre,” siger Arbejdsmarkedets Feriefonds direktør, Nina Löwe Krarup. Projektet skal munde ud i et elektronisk materiale med viden, procedurer og undervisningsvideoer om, hvad man som arrangør af ferieophold og andre fritidsaktiviteter kan gøre for at drage omsorg for børn og beskytte børn. Hos Red Barnet vækker initiativet begejstring. ”Det er en kerneopgave fo

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye