Ny FN rapport slår alarm: Havets krise forstærker klimaforandringerne

Stop overfiskeri og udlæg en tredjedel af havet som beskyttede områder, hvor blandt andet bundtrawling er forbudt. Det er budskaberne fra Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af en ny rapport om klimaændringernes konsekvenser for havet, som udkom i dag.

Havet er jordklodens største levested for et utal af arter. Havet spiller en kritisk rolle i forhold til vores og planetens sundhed. Det producerer den ilt, vi indånder, og optager, den C02, vi udleder. Det giver folk over hele verden et levebrød. Men kun et sundt hav med en høj biodiversitet kan værne os mod klimaændringerne.

Hvis vi ikke stopper den globale opvarmning, risikerer vi at miste 15 % af klodens marine liv og op til 25 % af fiskefangsterne inden århundredeskiftet.

- Ingen ejer havet, så vi må alle være med til at passe på det. Også Danmark. Gennem mange år har vi desværre svigtet vores opgave og ikke sikret en tilstrækkelig beskyttelse af vores vigtige natur i havet. Tiden er inde nu til at skifte kurs. Vi må effektivt stoppe overfiskeri og udlægge havområder, som er reelt beskyttede, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Havet under massivt pres

Det er FN’S klimapanel (IPCC- Intergovernmental Panel on Climate Change), der står bag rapporten om klimaændringernes konsekvenser for havet. Konklusionerne er ikke til at se bort fra. Klimaændringerne vil gå hårdt ud over havet. Havet er under massivt pres og dermed hele det system, der understøtter liv på kloden.

Som en direkte konsekvens af klimaændringerne bliver havet varmere. Det forsurer, kvæles af iltmangel, og dets evne til at optage kuldioxid svækkes. Alle sammen faktorer, der sætter levestederne under pres og truer arternes evne til at reproducere sig selv og spredes. Dermed er hele fødekæden truet.

Blandt flere stressfaktorer udpeger IPCC især overfiskeri og manglen på beskyttede områder på havbunden, som konkrete indsatsområder. Når vi fisker for meget, med belastende redskaber og ovenikøbet i sårbare områder, så svækker vi bestanden af fisk. Vi ødelægger de områder, fiskene lever i, og bryder de fødekæder, som fiskene indgår i. Alt sammen indgreb, der svækker havet som økosystem og dermed havets modstandskraft over for klimaændringer. Overfiskeri er en stor belastning også for farvandene omkring Danmark. For eksempel er 41 % af fiskebestandene, som udnyttes kommercielt i Nordøst Atlanten, i 2019 stadig udsat for overfiskeri, og i Østersøen alene er tallet helt oppe på 50 %.

- Klimakrisen begrænser sig ikke til landjorden. Havet er jordklodens største levested, og planetens største kilde til liv. Vi kan og skal gøre det nødvendige for at beskytte havet. Og vi skal gøre det i dag - ikke i morgen. Hvis den politiske vilje er der, kan vi udlægge beskyttede områder, hvor naturen kan genoprettes. Vi har allerede den lovgivning, der skal til for at stoppe overfiskeri, så det kan vi allerede tage fat på i næste måned, når fiskekvoterne for Østersøen forhandles, siger Maria Reumert Gjerding.

Havet er vores værn i klimaændringerne

Som en helt naturlig proces optager havet C02 fra atmosfæren. Det unaturlige, som foregår i disse år, er den mængde, der optages, og den hastighed det sker i. Havet bliver nemlig mere og mere surt, og det er en alvorlig trussel mod hele det marine liv.

Hvis vi fortsætter med at udlede C02 i samme omfang og tempo, som i dag, så vil havenes surhedsgrad falde til niveauer, som ikke er set i mange millioner år.

De spæde organismer, fiskeyngel og organismer med kalkstrukturer som koralrev, mange alger, muslinger og krebsdyr er de første ofre for et surere hav, fordi kulsyren opløser kalken. Men hele havets fødekæde og i sidste ende os selv rammes i en eller anden grad, hvis disse led i fødekæden mindskes eller forsvinder.

Forsuringen betyder samtidig, at havet kan optage mindre af atmosfærens C02. Når organismernes kalkstrukturer bundfældes på den dybe havbund, fjernes C02 permanent fra kredsløbet. Men når der bundfældes færre kalkstrukturer, fjernes mindre C02. Dermed øges den globale opvarmning.